Vildt kaos: Stod til oprykning - nu tvangsnedrykkes de
Det lyder som et ondt mareridt, men for den engelske klub Portishead Town er det den brutale virkelighed. Efter en forrygende sæson i The Southern League, hvor holdet sluttede som nummer to og sikrede sig en plads i playoff-finalerne om oprykning, er alt nu faldet fra hinanden.
Klubben rykker nemlig ikke op. Det engelske fodboldforbund (FA) har netop smidt bomben: Klubben tvangsnedrykkes helt ned til femte trin i pyramiden, før de overhovedet har spillet deres playoff-kamp.
Stadion stopper festen
Årsagen bag den drakoniske straf er hverken matchfixing eller økonomisk svindel, men derimod klubbens hjemmebane. FA har vurderet, at stadionfaciliteterne ikke opfylder kravene til de øverste rækker.
Ornstein smider bombe: Mourinho tæt på nyt topjob
Selvom Portishead Town i hast var gået i gang med en omfattende ombygning og havde bønfalder om en fristforlængelse til juli 2026, var der ingen kære mor hos forbundet. Dommen er klokkeklar: Da banen ikke er godkendt, bliver klubben ekspederet ud af divisionerne og i stedet ned i Western League.
Appel smidt ud: “En skændsel for sporten”
Klubben har kæmpet med næb og kløer for at omstøde dommen, men ved en høring den 27. april fik de det endelige dødsstød: Appellen er afvist.
– Vi har gjort alt for at imødekomme kravene, men FA har valgt at straffe spillernes sportslige præstationer på grund af mursten og beton, lyder det i en rasende meddelelse fra klubben.
Beslutningen skaber nu totalt kaos i det engelske ligasystem. Mens Portishead Town tager den tunge tur ned, kan klubben Willand Rovers juble. De troede ellers, de var rykket ned, men reddes nu på skrivebordet, fordi Portishead overtager deres plads i mørket.
Bo Svensson skaber chokerende overskrifter i Danmark

















