Siger 'ja' til Liverpool: Nu bliver Yan Diomandé advaret mod kæmpe fejl
Transfersagaen om Yan Diomandé udvikler sig næsten dagligt, hvor meldingerne om et Liverpool-skifte peger i forskellige retninger.
Media Foot har hævdet, at Merseyside-klubben allerede er nået til enighed med den 19-årige VM-profil om de personlige vilkår. Hvis oplysningerne holder stik, mangler The Reds kun at blive enige med RB Leipzig om en transfersum for at sikre sommerens måske mest omtalte offensivtransfer.
Men handlen er langt fra i hus.
Red Bull-klubben står angiveligt fast på en pris i omegnen af 1,1 milliarder kroner, mens Liverpools første bud på godt og vel 750 millioner skulle være blevet afvist.
Samtidig har VM-slutrunden kun øget interessen for den eksplosive ivorianer, som har imponeret stort på den internationale scene.
Real Madrid følger efter sigende situationen tæt, mens PSG tidligere har været nævnt som bejler. Franske medier mener dog, at Champions League-vindernes interesse er kølet markant af på grund af den enorme pris.
Han er den perfekte afløser for Ibrahima Konaté
Advarer Yan Diomandé om Liverpool-skifte
Samtidig lyder der advarsler fra tysk side. Det tidligere Bundesliga-ikon Stefan Freund mener ikke, at Diomandé bør forlade Leipzig endnu.
– Han burde blive i Leipzig i endnu et år, siger Freund til Sport Bild.
Han peger på, at presset i Premier League er markant større end i Bundesligaen og advarer om, at et forkert klubvalg kan hæmme udviklingen. Freund drager paralleller til det store indkøb af Florian Wirtz sidste sommer, som ikke flaskede sig helt som ventet. Primært på grund af det enorme prisskilt.
For Liverpool og Andoni Iraola er budskabet dog klart: Yan Diomandé er fortsat drømmekøbet efter Mohamed Salahs afgang. Spørgsmålet er blot, om prisen bliver for høj.
Nu er det kommet frem, at Xabi Alonso har første transfer på plads i Chelsea. Læs mere.
Thomas Tuchels største VM-brøler: England betaler prisen for udeladt stjerne

















