Annonce
Annonce

Vild regelændring i Premier League: Stjerner risikerer ét minuts udvisning

17.08.2026 Kl. 18:14

Premier League-sæsonen står for døren, og når Arsenal åbner den nye kampagne mod Coventry City fredag 21. august, bliver det med flere nye regler.

Premier League har nemlig besluttet at ændre en række procedurer for den kommende sæson. Målet er blandt andet at begrænse tidsspilde, få mere effektiv spilletid og rette op på situationer, hvor dommerafgørelser kan få store konsekvenser.

Der kommer ændringer på fire områder: skader, igangsættelser, udskiftninger og VAR.

Og bare rolig: De frygtede vandpauser bliver ikke en del af Premier League.

  1. Skadede spillere skal forlade banen i mindst ét minut

Den første ændring handler om spillere, der får behandling eller bliver vurderet for en skade på banen.

Fremover skal spilleren forlade banen i mindst ét minut, hvis vedkommende har modtaget behandling eller er blevet undersøgt af lægestaben.

Tidligere var minimumsperioden 30 sekunder.

Premier League håber dermed at komme situationer til livs, hvor spillere går ned med skader for at trække tiden ud. Samtidig skal ændringen være med til at holde mere effektiv spilletid i kampene.

  1. Fem sekunder til indkast og målspark

Der bliver også skruet op for tempoet ved igangsættelser.

Dommeren kan fremover indføre en fem sekunders nedtælling, hvis en spiller tydeligt forsøger at forsinke et indkast eller et målspark.

Overskrides tidsgrænsen, får modstanderen indkastet.

Ved et målspark er konsekvensen endnu mere markant: Modstanderen tildeles et hjørnespark.

Det er endnu et forsøg på at forhindre bevidst tidsspilde og sikre, at bolden hurtigere kommer i spil.

  1. Udskiftede spillere får 10 sekunder

Også udskiftninger bliver ramt af nye regler.

En spiller, der bliver skiftet ud, får fremover 10 sekunder til at forlade banen.

Hvis spilleren overskrider tidsgrænsen, må den indskiftede spiller ikke komme på banen med det samme. I stedet skal holdet vente, indtil det første spilstop efter ét minut er passeret.

Dermed risikerer langsomme udskiftninger altså at koste holdet tid og i en kort periode også at spille med en spiller færre.

Premier League forsøger på den måde at fjerne endnu en mulighed for at trække tiden ud i kampens slutfase.

  1. VAR kan gribe ind ved et forkert andet gule kort

Den mest opsigtsvækkende ændring kommer på VAR-området.

VAR-dommeren får mulighed for at gennemgå situationer, hvor en spiller bliver udvist efter at have modtaget sit andet gule kort.

Det gælder specifikt situationer, hvor dommeren rent faktisk har vist det andet gule kort og dermed sendt spilleren ud.

Formålet er at forhindre, at et hold bliver reduceret til 10 mand på baggrund af en åbenlys fejl i vurderingen af det andet gule kort.

Klar til chok-genforening: Brøndby jagter guld-kaptajn på én klar betingelse

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce