
Chok-bud på vej til Arsenal: Gyökeres-drama i sidste øjeblik
FC Barcelona skulle være klar til at rette henvendelse til Arsenal med et tilbud på Viktor Gyökeres.
Det sker, fordi den catalanske storklub er på jagt efter en ny angriber efter salget af Ferran Torres til Paris Saint-Germain for 375 millioner kroner.
Ifølge spanske Sport kan Barcelona tage kontakt til Arsenal allerede inden for de kommende timer, hvor klubben vil undersøge mulighederne for at hente den svenske angriber.
Gyökeres er dog ikke Barcelonas førsteprioritet.
Barcelona ændrer kurs i jagten på angriber
Barcelona har længe haft et godt øje til Julian Alvarez, men et skifte fra Atletico Madrid bliver vanskeligt at gennemføre. Atletico skulle være meget tilbageholdende med at sælge til en direkte rival i La Liga.
Arsenal har tidligere undersøgt muligheden for at bruge Gyökeres som en del af en handel om Alvarez.
Den situation kan nu have fået Barcelona til at kigge i en anden retning.
Gyökeres skulle være blandt alternativerne til Alvarez sammen med Lautaro Martinez fra Inter og Luis Suarez fra Sporting CP. Ifølge Sport vil Barcelona i første omgang forsøge at lodde stemningen hos Arsenal.
Spørgsmålet er dog, om der overhovedet er noget at komme efter.
Arteta vil beholde Gyökeres
Gyökeres skiftede til Arsenal for godt en halv milliard kroner sidste sommer, og selv om svenskeren ikke altid har overbevist, sluttede han sæsonen som klubbens topscorer i Premier League.
I alt blev det til 21 mål i 55 kampe i alle turneringer.
Det var ikke nødvendigvis den debutsæson, som alle Arsenal-fans havde håbet på, men der er fortsat en klar forventning om, at Gyökeres kan tage et stort skridt fremad i sin anden sæson i London.
Derfor virker Arsenal heller ikke umiddelbart interesseret i at gøre den svenske angriber til en handelsvare.
Mikel Arteta blev for nylig spurgt direkte ind til Gyökeres’ fremtid af den spanske journalist Victor Llebaria Escutia.
Svaret var kort og kontant:
– Ja, han bliver.
Solgt for 30 millioner – nu smides dansk stjerne ud



















