
Premier League-stjerne udset til at erstatte Benzema i Al-Hilal
Det er en af de helt store stjerner i Premier League, som efter sigende er udset til at skulle erstatte Karim Benzema i Al-Hilal i Saudi Arabien.
Sådan lyder meldingen fra journalisten Sacha Tavolieri, der kan fortælle, at Al-Hilal arbejder på at komme af med Karim Benzema i dette transfervindue.
Franskmanden, der tidligere har vundet Ballon d’Or, er blevet 38 år, og cheftræner Simone Inzaghi har nu andre planer i angrebet.
Den saudiarabiske klub har derfor taget de første skridt mod at sælge angriberen, men det er dog ikke så let at få det til at ske.
Karim Benzema vil dog også gerne forlade klubben, men han vil kompenseres for at forlade klubben et år før kontraktudløb, og det er ikke noget, som klubben, der er statsejet, er interesseret i.
Erstatningen spiller i Premier League
Hvem vil Al-Hilal så have til at spille i stedet for den tidligere Real Madrid-stjerne? Jo, ifølge Sacha Tavolieri er der blevet peget på engelske Ollie Watkins.
Kasper Hjulmand får kritik af landsholdsspiller: Jeg havde det ikke sjovt
Den 30-årige landsholdsspiller har i en række sæsoner været en af Premier Leagues bedste angribere, og han har udsigt til en stor rolle hos Aston Villa.
Derfor vil det heller ikke blive helt nemt for Al-Hilal at få fingrene i den engelske frontløber, som også vil blive en dyr herre at købe fri.



















