Unikum og verdensmester: Blev legende i tre forskellige klubber
Vil du tættere på fodboldens store øjeblikke, glemte legender og dramatiske historier? PLBOLDs historiker Michael Kjærbøl går bag om spillet og fortæller de historier, du ikke finder alle andre steder.
👉 Følg PLBOLD på Google, og få vores historiske fodboldfortællinger direkte i dit feed!
Født på denne dag i 1943.
Martin Peters var et unikum af en universalspiller. Med sin hurtighed, fuldendte teknik og et overblik der var en general værdigt, kunne han placeres overalt på banen med et stærkt output. Og det blev han.
Som skolefodboldspiller i Dagenham agerede han forsvarsspiller, og han kom i søgelyset hos alle de store Londonklubber. Kammeraten Terry Venables skrev med Chelsea, men det blev West Ham United der fiskede Peters i garnet i 1959.
Hammer-god udvikling
På Boleyn Ground kom knægten under vingerne på Ron Greenwood, og det var ikke så dumt. Greenwood etablerede i de år sin egen spillestil og tilgang til fodbolden i West Ham. Det var med klar vægt på det tekniske short passing, der gjorde kampene med the Hammers seværdige, og samtidig havde en markant positiv effekt i forhold til talentudviklingen.
Manageren så det offensive potentiale i Peters og rykkede ham længere frem på banen. Den unge lærling havde den oplagte fordel, at han sparkede lige godt med begge ben, så han kunne placeres hvor det syntes mest formålstjenligt i hver eneste opgør. Sådanne meget bredt anvendelige spillere har det med ikke at få tilstrækkelig udnyttelse af egne spidskompetencer, idet de sjældent spiller kontinuerligt på den samme plads, men hele tiden rykkes rundt. For Peters betød det intet. Han blomstrede og udviklede sig under Greenwoods kompetente ledelse.
I en kamp i 1962 røg han endog på mål på grund af en skade til West Hams målmand, Brian Rhodes. I 1965 var Peters med til at vinde Europa Cup turneringen for pokalvindere med West Ham.
Udtaget til VM i sidste øjeblik
I 1966 gav Alf Ramsey landsholdsdebut til den da 22-årige altmuligmand. Det var i maj måned, kort inden verdensmesterskabet, og Ramsey eksperimenterede sjældent vildt og voldsomt med sin trup og idealopstilling. Men Peters spillede en så overbevisende testkamp mod Jugoslavien, at Ramsey placerede ham i sin startellever som løbestærk og fleksibel angriber ved siden af klubkammeraten Geoff Hurst og Liverpools Roger Hunt, allerede i Englands anden kamp ved VM.
Portræt af Hunt: Han gjorde Liverpool til mestre – men blev udskældt efter VM-triumfen
Peters’ samarbejde med de to nævnte angribere, og ikke mindst tre-mandsmidtbanen med Bobby Charlton, Alan Ball og jernmanden Nobby Stiles, gik op i en højere enhed. Three Lions triumferede som bekendt.
Nøglefigur i Tottenham
I 1970 solgte Ron Greenwood, efter svære overvejelser, sin stjernespiller til Tottenham Hotspur. Bill Nicholson gav rekordsummen 150000£ plus Jimmy Greaves for at få Martin Peters til White Hart Lane. Det blev en succes. Peters spillede 4½ gode sæsoner for Spurs og vandt Liga Cuppen to gange og desuden UEFA Cup trofæet (i 1972).
Trods et uhyre underholdende og seværdigt mandskab med spillere som Alan Gilzean, Martin Chivers, Mike England, Cyril Knowles og Pat Jennings, formåede Tottenham dog ikke at nå helt til tops i ligaen.
I 1974-75 blev der skiftet rigtigt meget ud i Tottenhams trup. 32-årige Peters blev regnet for at være for gammel. Skiftet til Norwich City var da også et karriereskridt nedad, men på Carrow Road spillede den gamle verdensmester 5 strålende sæsoner som playmaker. Han regnes i dag for en af Norwichs bedste spillere gennem tiderne.
Endte med demens
I 1980 takkede Martin Peters af hos The Canaries og tog en sæson som spillende manager i Sheffield United, der desværre rykkede ned i 4. division. Herefter arbejdede Peters i et forsikringsselskab, og for sin tidligere klub Tottenham som bestyrelsesmedlem uden portefølje med tilknytning til fan-arrangementer.
Med over 700 ligakampe og 67 landskampe var han pålidelig som et urværk, aldrig alvorligt skadet. Men i 2016 blev han desværre diagnosticeret med Alzheimers, i lighed med alt for mange andre tidligere topspillere. Han døde i 2019.
