Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tre tilbud: Fyret PL-manager kan vende tilbage

Af Emil Plovgaard
25.05.2023 Kl. 16:44
Patrick Vieira blev i marts fyret i Crystal Palace, men han er fortsat en populær herre i Premier League.

Tilbage i marts i år blev Patrick Vieira fyret hos Crystal Palace.

På trods af behørlige udfordringer i det sydlige London, kan han muligvis vende tilbage til Premier League inden længe.

Således erfarer L'Equipe, at Vieira, der som spiller i 1998 vandt VM med Frankrig, har haft tre jobtilbud fra Premier League-klubber liggende på sit bord, siden han forlod The Eagles.

Den tidligere Arsenal-stjerne har dog besluttet sig selv for at give tid til at finde den rette løsning, inden han siger ja til noget.

Det forventes dog, at han vender retur til trænergerningen til sommer, og her er der adskillige muligheder i England at vælge imellem, skriver avisen.

Til gengæld skulle den tidligere Nice-manager ikke være interesseret i et job i Frankrigs bedste række, Ligue 1. Her skulle Nantes ellers vise interesse.

Efter Vieiras afsked, tog Roy Hodgson over, og klubben har for længst sikret sig overlevelse i Premier League.

Vieira begyndte sin trænerkarriere i Manchester Citys ungdomsafdeling, inden han tog imod managerstillingen hos New York City FC. Derfra gik turen til Nice, inden han endte hos Crystal Palace.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Schmeichel i sensationelt comeback til Premier League?

2. Efter Ronaldo-exit: Han vil være nummer 7 i Manchester United

3. Ondt blod: Mourinho har dårligt forhold til én klub

4. Forhandlinger er i gang: To Premier League-klubber vil have dansker

5. Indrømmer blankt: United har begået fejl til 429 millioner

Annonce