Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Indrømmer blankt: United har begået fejl til 429 millioner

Af Emil Plovgaard
23.05.2023 Kl. 15:56
Det var en dyr lærestreg for Manchester United.

Evan Ferguson har fået sin gennembrudssæson i denne sæson, hvor ireren har scoret 10 gange for Brighton.

Den bare 18-årige Ferguson sammenlignes allerede nu med Englands landsholdsanfører, Harry Kane, på grund af sin modenhed, afslutningsevner og kølighed.

Sidste sommer var Manchester United ude efter ham, og her burde De Røde Djævle nok have forfulgt muligheden i endnu højere grad, end tilfældet var.

LÆS OGSÅ: United-fans vil have Haaland straffet: Her er forklaringen

Også som 16-årig var Ferguson inde i billedet til at komme på kontrakt hos Manchester United, men efter en prøvetræning blev han ikke vurderet god nok.

Mindre end 12 måneder skrev han under på en kontrakt med Brighton, der også endte med at give ham tilliden på klubbens førstehold.

Det er en fejltagelse, som klubbens akademidirektør, Nick Cox, fortryder, skriver Sky Sports.

Således mener han, at det er en fejltagelse til £50 millioner, svarende til 429 millioner kroner.

Brighton mener desuden, at man er i stand til at hive dobbelt så meget hjem på Ferguson i et fremtidigt salg, der altså så vil nærme sig de 900 millioner kroner.

Teenageren skrev for nylig under på en forlængelse med The Seagulls, men det kan være, at der snart lander et tilbud på bordet, som er for godt at sige nej til.

LÆS OGSÅ: Bukayo Saka forlænger med Arsenal – her er hans nye løn

LÆS OGSÅ: Schmeichel i sensationelt comeback til Premier League?

 

Annonce