Transferbombe: Britisk klub i Salah-samtaler
Mohamed Salahs tid på Anfield synger på sidste vers, og mens de fleste har peget på Saudi-Arabien som den uundgåelige destination, er der nu landet en melding, der sender chokbølger gennem Storbritannien. En af Liverpools største rivaler mod nord har nemlig rettet kikkerten mod The Egyptian King. Det er netop kommet frem på dagen, hvor Liverpool møder Crystal Palace i Premier League.
Det er ikke hvem som helst, der bringer nyheden. Stig Inge Bjørnebye, der fungerer som rådgiver for den skotske storklub Rangers FC, bekræfter nu, at egypterens navn er på dagsordenen i klubbens øverste lag.
I en opsigtsvækkende udtalelse løfter den tidligere AGF-træner og Liverpool-legende sløret for de interne drøftelser i Glasgow. Bjørnebye lægger ikke skjul på, at Rangers drømmer stort i forhold til at hente Salah til Ibrox.
– Jeg ved ikke, hvad Mos planer er. Vi har også diskuteret det på arbejde i dag, da jeg er rådgiver for Rangers, lyder det fra Bjørnebye ifølge Rangers Review.
Udtalelsen bekræfter, at Rangers undersøger muligheden for at lave det, der vil blive betegnet som den største transfer i skotsk fodboldhistorie.
Selvom Rangers drømmer, er vejen til en underskrift brolagt med forhindringer. Bjørnebye og Rangers er oppe mod økonomiske kræfter, der kan få de fleste til at ryste på hænderne. Saudi-Arabien lokker med astronomiske beløber, mens europæiske sværvægtere i form af PSG og Bayern München også er nævnt i ligningen. De kan tilbyde Champions League-fodbold og fodbold på højeste niveau.
Spørgsmålet er nu, om Salah prioriterer penge, spilletid eller det unikke pres og den historie, der findes i Glasgow. For Rangers vil det kræve et historisk økonomisk setup at lande en spiller af Salahs kaliber, men Bjørnebyes afsløring viser, at klubben i det mindste tør drømme om det umulige.
Liverpool dropper ham: Premier League-stjerne tæt på United-skifte


















