Inter handler hos Manchester City
Der er lagt op til en handel mellem Manchester City og Inter i det kommende transfervindue, lyder det nu fra Fabrizio Romano.
Transferinfluenceren kan fortælle, at en handel mellem de to europæiske storklubber vil blive formaliseret i løbet af den kommende måned.
DR har sat VM-holdet: Per Frimann er blandt eksperterne
Det er den schweiziske forsvarsspiller Manuel Akanji, som i denne sæson har været udlejet fra Manchester City til Inter, som skifter permanent til den italienske klub.
Prisen for den rutinerede midtstopper vil være 112 millioner kroner, og i lejeaftalen står der angiveligt, at Inter forpligter sig til at købe ham, hvis klubben vinder det italienske mesterskab i denne sæson.
30-årige Manuel Akanji har i denne sæson spillet 42 kampe for Inter, og han har en væsentlig andel i, at Milano-klubben har kurs mod mesterskabet.
Guardiola-exit: Han er favorit til City-job
Han skiftede i sommeren 2022 fra Dortmund til Manchester City for omtrent 150 millioner kroner, og han har efterfølgende spillet 136 kampe for Premier League-klubben, hvor han har været med til at vinde flere store titler.
Derudover har han også spillet 79 landskampe for Schweiz, hvor han har udsigt til at skulle spille med til sommerens VM-slutrunde.



















