Tottenham-ikon solgt til Arsenal - blev en af de største nogensinde
Patrick Anthony (Pat) Jennings var en af min barndoms absolutte yndlingsspillere. Det var på den tid i 1970’erne og 80’erne, hvor engelsk fodbold excellerede i verdensklassekeepere. Legender som Gordon Banks, Ray Clemence, Peter Shilton, Phil Parkes, Joe Corrigan og Neville Southall. Big Pat var måske den bedste af dem alle.
Jennings blev født i nordirske Newry og hentet via Watford til Tottenham Hotspur helt tilbage i 1964. Han blev hurtigt en fast del af et Spurs-mandskab, der havde flair og talent, men også vanskeligt ved at træde ud af det legendariske 1961-The Double-holds skygge.
Stærkt Spurs-mandskab under Old Bill
Igennem et årti var centerforwarden Jimmy Greaves den helt store stjerne på White Hart Lane. Omkring 1970 rådede man over en strålende angrebskæde med verdensmesteren Martin Peters (der kom til Tottenham fra West Ham i en byttehandel med Greaves), Alan Gilzean og den meget profilerede centerforward Martin Chivers. Efter at have vundet UEFA Cup-turneringen i 1972 i en ren engelsk finale mod Wolverhampton og Liga Cuppen i 1973 gik det tilbage for Spurs. Gamle Bill Nicholson, der havde tegnet klubben som manager siden 1958, takkede af.
Pat Jennings var på det tidspunkt en levende legende. Han opnåede i 1973 den sjældne ære for en målmand at blive kåret til Årets Spiller i den engelske liga og gentog endda triumfen i 1977 ved PFA-kåringen (PFA er den engelske spiller forening).
I 1977 rykkede et svagt og uinspireret Tottenham-mandskab chokerende ned i 2. division. Klubbens bestyrelse mente, forståeligt nok, at det var tid til at bygge et nyt hold op og satte Jennings til salg. Det banede vejen for et meget kontroversielt skifte, idet naborivalerne fra Arsenal snuppede den da 32-årige målmand. Utvivlsomt til stor ærgrelse for Tottenhams fans og for klubbens ledelse spillede Jennings derefter otte fremragende sæsoner i Arsenal.
Finaler på stribe med Arsenal
Flere gange bragte the Gunners’ management unge afløsere i spil. For eksempel den høje lyshårede Everton-keeper George Wood, den lovende Paul Barron, som Arsenal hentede i WBA, og den lange, ranglede John Lukic fra Leeds United. Men Jennings var langtidsholdbar. Han lykkedes, mod forventning, med at holde sin plads helt frem til midt-firserne, og han rundede som den første i historien 1.000 ligakampe i 1983.
Artiklen fortsætter efter billedet.
I 1978-80 optrådte han for Arsenal i tre FA Cup finaler, og han var i buret da The Gunners tabte finalen i Europa Cup turneringen for pokalvindere på straffesparkskonkurrence i 1980 mod Valencia. Triumfen i ”5-minutters-finalen” i 1989, hvor Arsenal besejrede Manchester United med 3-2 efter en forrygende afslutning, blev Jennings sidste trofæ.
Som målmandstype var han en fremragende shotstopper, og med alderen og rutinen kompenserede han tab af hurtighed med en utroligt dygtig og smart placeringsevne.
VM’s ældste spiller
For Nordirland var Pat fast ankermand i noget der næsten føltes som en halv menneskealder. Han debuterede helt tilbage i 1964 og vogtede nordirernes bur frem til 1986.
I 1982 medvirkede han til landets største internationale præstation ved VM-slutrunden i Spanien, hvor Nordirland slog værtsnationen og kvalificerede sig til mellemrunden. I Jennings’ lange æra på landsholdet vandt Nordirland det traditionsrige British Home Championship to gange (1980 og 84).
Da Pat stoppede karrieren, var der stadig brug for ham på det nordirske landshold. Så Jennings skrev kontrakt med sin gamle klub Tottenham som erfaren tredjemålmand/nød-backup. Således kunne den gamle goalie fejre sin 41-års fødselsdag ved VM i Mexico i 1986, hvor Nordirland måtte strække gevær med et 3-0-nederlag mod Brasilien. Det blev Pat Jennings’ 119. og sidste landskamp. Han blev – på det tidspunkt – den ældste spiller der havde optrådt ved en slutrunde om verdensmesterskabet.
Trods ”det forbudte skifte” i 1977 er Pat stormende populær i begge Nordlondon-klubber. Han er en kær gæst på begge de to fine hjemmebanestadions, men han har i de senere år haft mest tilknytning til Tottenham.
I dag står der en fin statue af Big Pat i hans fødeby, Newry. I 2023 blev han adlet med den meget fornemme CBE ridderorden.
