
United-stjerne melder klart ud før Manchester-derbyet
Manchester United gør sig klar til sæsonens første Manchester-derby, hvor Kobbie Mainoo ikke er i tvivl om, hvad rivalopgøret kan betyde for holdet.
Midtbanespilleren ser tilbage på sejren over Manchester City tidligere på året som et vigtigt vendepunkt.
Ifølge den talentfulde englænder gav triumfen United det nødvendige momentum, som blev fulgt op af endnu en sejr mod Arsenal. Seneste sæson endte desuden med at kulminere med en tredjeplads.
Nu håber han på en gentagelse på Old Trafford.
– Enhver sejr over City er positiv og vigtig for sæsonen. Det giver holdet selvtillid, så vi tager bestemt ikke kampen let. Vi ved, hvor meget den betyder, siger Mainoo til klubbens hjemmeside.
Samtidig sender den 21-årige midtbanespiller store roser i retning af Michael Carrick. Mainoo fremhæver især managerens egen erfaring som tidligere United-midtbanespiller og mener, at hans råd er uvurderlige.
– Jeg nyder virkelig at arbejde under Carrick. Alt, hvad han fortæller dig, er guld værd.
Læs også: Dario Osorio brutalt vraget i Crystal Palace
Nye problemer før Manchester United-kampen
Der er dog også uro omkring klubben før derbyet. Lokale beboere har indsendt en protest mod planerne om den nye fanzone The Paddock bag Stretford End.
En underskriftsindsamling med 50 navne peger blandt andet på støjgener, da området ifølge protesten blot vil ligge 110 meter fra nærliggende boliger. Fanzonen skal kunne rumme 1.300 personer og være åben på kampdage.
På banen venter dermed et derby med masser på spil – både for United og Carricks projekt.
Andetsteds er det kommet frem, at Liverpool kan slå transferrekorden med en vild handel. Læs mere.
Læs også: Jacob Neestrup løber med overskrifterne efter ubesejret stime
















