Født på denne dag i 1931.

Historien om Verner Nielsen er historien om en ukuelig fighter, en foregangsmand og mønsterbryder. Fodboldfans der er lidt oppe i årene, husker nok den kontante AB-back med det karakteristiske sorte, krøllede brylcreme-hår.

Verner Nielsen blev født og voksede op i det nordjyske. Han blev udlært som automekaniker (senere autoelektriker) og spillede fodbold i Nørresundby Boldklub.  

I begyndelsen af 50’erne gik Verner Nielsen med overvejelser om at flytte til København for at søge beskæftigelse – ligesom mange andre arbejdere og håndværkere i tiden efter krigen. 

Han gik ligeledes med en drøm om at føre det fodboldmæssige til noget mere. En venskabskamp i Aalborg mellem Aalborg Freja og AB blev et vendepunkt for Nielsen – til stor glæde for dansk fodbold.

Den lille sortkrøllede forsvarsspiller repræsenterede Freja i dagens anledning, og hos de gæstende københavnere blev der bidt mærke i nordjydernes defensive krumtap. 

AB’s ”fodboldprofessor” himself, Knud Lundberg, så straks det oplagte uslebne talent hos Nørresundby-knægten, hvilket afstedkom en invitation til at starte i AB, hvis/når den talentfulde venstre back tog springet til hovedstaden. Det skete i vinteren 1953/54.  

En arbejder blandt akademikere

For Verner Nielsen var det imidlertid mest naturligt oplagt at spille i Boldklubben Frem. Det hang sammen med de traditionelle konformiteter der endnu i efterkrigstiden satte sit præg på de københavnske klubber. 

Valbyklubben Frem var for det arbejdende folk. AB, Akademisk Boldklub, var selvfølgelig for de studerende og uddannede på højere læreanstalter. Sådan havde det været siden 1889 da AB blev dannet som en sammenslutning af Fredericiastudenternes Kricketklub (der bestod af studenter fra Fredericia Latinskole der var flyttet til København) og studenterne fra Polyteknisk Klub.

Fra begyndelsen var det en fast regel, at medlemmerne i AB skulle studere eller være uddannede fra Københavns Universitet eller Polyteknisk Anstalt. Undtagelser fra denne regel kunne kun gennemføres hvis enten en enig bestyrelse, eller alternativt en kreds på 15 medlemmer sagde god for det nye medlems ”moralske habitus”. Dette skete yderst sjældent. 

Det kan virke absurd i dag, men selv i 1953 da Verner Nielsen – efter venskabeligt pres fra Flemming Nielsen og Lundberg – besluttede sig for at vælge AB, måtte man pro forma indskrive Nielsen som teknikum-studerende i klubbens medlemslister.

Det blev ordnet af klubbens sekretær, landsholdsspilleren og senere landstræner, Poul Petersen. Klubbens bestyrelse og daværende træner Arne Sørensen spurgte ind imellem til Verner Nielsens ”studier” og det var en spøjs og lidt beklemt situation at stå i, når mekaniker Nielsen skulle lyve om sit egentlige erhverv for at komme til at spille for de grønstribede fra Lammefælleden.  

Allerede i 1955 havde den lille, slidstærke fighter erobret en fast plads på akademikernes førstehold, og en række overbevisende præstationer i 1. divisionskampene bevirkede at også landsholdet kaldte.

Verner Nielsens debut for Danmark blev næsten som et billede på hans karriere. Den prægedes nemlig både af stærk modgang og markant succes. Især blev den en prøve for Nielsens – heldigvis – enormt stærke psyke.  

At score selvmål i en landskamp må være et mareridt for en ambitiøs fodboldspiller. Så meget desto værre hvis uheldet indtræffer i spillerens landsholdsdebut. Det skete for Verner Nielsen på Ullevaal i Oslo den 11. september 1955, foran 34000 tilskuere.

Et højt indlæg fra højre kom over det danske centerforsvar med AB’s Chresten Brøgger og AGF’eren Jørgen Olesen kort inde i anden halvleg. En ellers stærkt spillende Verner Nielsen fejlbedømte situationen og lagde tilbage til sin målmand, Frems populære Per ”Valentino” Henriksen, desværre uden at orientere sig.

Henriksen var løbet frem til den norske centring og Verners tilbagelægning trillede stille og roligt ind i det tomme mål. Den debuterende venstre back var grædefærdig, og hjemme i Nørresundby blev Verners far så ærgerlig, at radioen fik en tur ud gennem vinduet. Heldigvis var den lille fighter ikke mere slået ud, end at han rejste sig i modgangen og var en af holdets bedste.

Danskerne kæmpede sig til uafgjort og reddede æren. Til debutantens store lettelse. DBU’s udtagelseskomité kunne da også nemt se igennem fejltagelsen ved selvmålet, og anerkendte Verner Nielsens styrke ved at udtage ham til de næste 25 landskampe i træk. Dengang – som nu – en imponerende præstation, der vidnede om Nielsens stabilitet og enorme betydning for landsholdet.  

Nu var der da heller ingen mere i AB der stillede spørgsmålstegn ved Verners medlemsberettigelse. Man ændrede simpelthen de utidssvarende vedtægter sådan at klubben blev for alle samfundssegmenter og socialklasser. Den sorthårede back havde vist vejen. Hos akademikernes publikum var han stormende populær for sin modige og kompromisløse indstilling. 

Foto: Michael Kjærbøl.

De store landskampe mod englænderne 

I 1956 og 57 oplevede Verner Nielsen en slags kulmination på landsholdskarrieren. DBU stillede for første gang i historien op til kvalifikationen til FIFA’s verdensmesterskab. Det gav to kampe mod selveste England.

Fodboldens moderland stillede med den geniale centerhalf Billy Wright fra Wolverhampton, forwardsene Johnny Haynes og Tom Finney samt – ikke mindst – den formidable boldkunstner sir Stanley Matthews.

Sidstnævnte havde på det tidspunkt passeret de 40 år, men var stadig en fremragende teknisk repræsentant for sin sport og sit land. Som højre wing spillede Matthews overfor Verner Nielsen på den danske venstre back, og AB’eren kæmpede det bedste han havde lært. Forhindre danske nederlag kunne han dog ikke. England vandt den første kamp med 5-2 på Molineux Ground på bl.a. tre mål af Tommy Taylor fra Manchester United.

De danske mål blev scoret af Verner Nielsens klubkammerat Ove Bech Nielsen. I København sejrede englænderne med 1-4, men Danmark var foran i første halvleg (på et mål af AGF’s John Jensen) og leverede en god fight. Først med 20 minutter tilbage af opgøret bragte Tommy Taylor England foran, og i slutfasen kneb det med de danske energireserver.  

Var nær blevet dræbt i alvorlig ulykke

Englænderkampen blev imidlertid et sportsligt klimaks for Verner Nielsen. Hans store motorcykelinteresse kom til at berede Verner alvorlig modgang året efter.

I julen 1958 forulykkede han nemlig med sin hustru bagpå, da en bil torpederede ægteparret under en udflugt på motorcyklen. Fru Inger kom voldsomt til skade med kraftige læsioner og tre tænder slået ud, og Verner fik kraniebrud og svævede en tid mellem liv og død. 

Op til de olympiske lege i 1960 virkede det ellers som en formalitet at Verner Nielsen skulle spille venstre back under Danmarks OL-kampagne i Rom. Men skæbnen ville det altså anderledes. Efter kun fire måneders pause gjorde en stædig og viljestærk Verner Nielsen imidlertid comeback for AB. 

Der er ingen tvivl om at nutidens lægestand ville have stillet sig ret skeptisk, men Verner Nielsen insisterede på at spille sin chance for at komme med i OL-truppen. Tidsplanen for backens comeback var dristigt og forceret.

Men han viste hurtigt imponerende fremgang. I foråret 1959 forstærkede Nielsen et kriseramt AB-hold i Vejle, og viste sin klasse med en imponerende fighter-præstation. Det blev en duel mellem de to bedste venstrebenede forsvarsspillere i Danmark, idet Vejles Poul Jensen havde overtaget Verner Nielsens landsholdsplads i dennes fravær.

Landstræner Arne Sørensen troede dog stadig på AB’eren og det blev da også til 3 B-landskampe, men heldigvis måtte Verner melde fra på grund af arbejde til den skæbnesvangre træningskamp i 1960 mellem B-landsholdet og ungdomslandsholdet, hvor 8 spillere forulykkede og døde med et fly i Kastrup. Blandt dem var Verner Nielsens klubkammerat Erik ”Pons” Jensen. En spiller som Verner, i en samtale med undertegnede i 2020, kaldte den bedste han nogensinde havde oplevet.  

Vejles Poul Jensen var ikke til at røre på positionen som venstre back op til OL. Og desværre mødte Verner Nielsen mere modgang i form af knæskader. Det obligatoriske knæbind kunne ikke ændre på at fysikken gav knas. Den sorthårede back måtte til sidst indse at landsholdet var et overstået kapitel. Desuden blev Nielsens deltagelse på divisionsholdet fragmenteret og ustabil pga. tilbagevendende skader.

Verner led af løse knæskaller der havde det med at gå af led pludseligt ved spidsbelastninger. Enhver som har haft en luxeret knæskal ved alt om hvor ekstremt smertefuld denne skade er. Men jyden han er som bekendt stærk og sej, og selv ikke dette stoppede endegyldigt Verner Nielsen. I 1979 berettede han i et interview med Aktuelt: 

”Omkringstående blev altid voldsomt forskrækkede, når det skete, fordi det lød så drabeligt.  [når knæet gik af led, red.] Det var dog ikke værre end, at jeg selv kunne få det på plads ved at strække benet helt ud”.

I 1962 var det slut. Den populære fighter lagde støvlerne på hylden. Visionen om egen forretning blev realiseret og der var ikke længere tid til elitefodbold. Han ”tjønsede” dog i årevis med veteranerne i AB.

Verner Nielsen gik bort i 2023.

Læs også: Stor FCK-nyhed kort før pokalfinalen