Stryger til tops: Liverpool nummer 1 efter ny sejr
Arne Slot byttede 10 spillere i sin startopstilling i forhold til midtugens Carabao Cup-sejr på 5-1 mod West Ham.
Sidste lørdag gjorde Liverpool det af med Bournemouth, som blev sendt hjem med et 3-0-nederlag, så derfor var klubben på forhånd inde i en god gænge.
Læs også: Ny melding om Erling Haaland
Det samme kunne ikke siges om Wolves, der gik ind til opgøret som nummer sjok.
En række af Liverpools offensive stjerner – Diogo Jota, Luis Diaz og Cody Gakpo – havde alle scoret to mål i ugen op til.
Darwin Núñez var dog ikke med, da han var ude med sygdom.
Liverpool sejrede med 2-1.
Ibrahima Konaté sendte Liverpool i front på Molineux, da Diogo Jota kom forbi norske Jørgen Strand Larsen. Med sin venstre fod sendte han bolden ind over til Konaté, der kunne heade bolden i mål og sende Liverpool i omklædningsrummet med en føring ved pause.
Rayan Ait-Nouri gjorde det til 1-1 for værterne, da Konaté og Alisson gik fejl af hinanden i opbygningsspillet. Konaté ønskede, at den brasilianske målmand gik bolden i møde. Det skete imidlertid aldrig, og så kunne Ait-Nouri prikke bolden i nettet til 1-1.
Kort efter udligningen begik Wolves et straffespark, som Mohamed Salah på sikker vis eksekverede.
Wolves formåede aldrig at komme ind i kampen for alvor igen, og mod slutningen af kampen – i det 84. minut – kom det frem, at Liverpool havde haft en boldbesiddelse på 82 procent de seneste fem minutter.
Læs også: Liverpool vil erstatte Salah med Chelsea-flop
En statistik, der kunne illustrere, at alting var under kontrol for Arne Slots mandskab, der da også formåede at køre sejren sikkert i land.