Annonce
Annonce

Stjerne vraget efter to dage på druk i London

01.11.2026 Kl. 10:14

En af de store stjerner i Premier League tilbragte angiveligt to dage på druk i London, hvilket førte til, at han blev vraget af sin klub. 

Det er en historie, som det britiske tabloidmedie The Sun nu bringer. Meldingen herfra går på, at Jack Grealish var på druk i London. 

Viaplay reagerer efter forbud fra Manchester City

Det forlyder, at den 31-årige midtbanespiller sent mandag aften var på karaoke-bar i hovedstaden. Herefter tog han hjem til det nordvestlige England. 

Dagen efter var han så afsted med en række venner på en pub, der hedder The Mucky Pub, tirsdag aften. Også flere andre beværtninger blev besøgt. 

De to dage i byen fandt sted den 19. og 20. oktober. En uge senere kunne Everton annoncere, at Jack Grealish var vraget på grund af disciplinære årsager. 

Meldte sig syg inden kamp

Forud for det havde han sagt, at han ikke kunne spille mod Arsenal, fordi han var syg. 

Flere kilder har fortalt til The Sun, at Jack Grealish lignede en mand, der havde det godt. Samtidig var han også sent ude, mens der blev drukket meget alkohol. 

Nu lader det også til at have fået konsekvenser for den løntunge englænder. 

Længere tilbage i historien var det ikke unormalt, at fodboldspillere gik på druk i løbet af ugen. I dag sker den slags dog næppe særlig ofte ustraffet længere.

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce