
Manchester United-stjerne har været Premier Leagues dårligste spiller denne sæson
Manchester United har fået en frygtelig start på Premier League-sæsonen, og en af klubbens største stjerner fremhæves som ligaens dårligste spiller.
Det er fodboldanalytikeren Michael Cox, som i en klumme for The Athletic, har udnævnt Lisandro Martinez som ligaens dårligste spiller indtil videre i denne sæson.
– Han er nu den primære mand med ansvaret for, at Manchester United har mistet point i tre kampe, skriver Michael Cox blandt andet.
Her bliver selvmålet mod Fulham fremhævet. Mod Tottenham stod han efterfølgende svagt i billedet. Senere blev han en stor synder mod Bournemouth, inden den største ydmygelse kom mod Chelsea.
– Martinez lignede ikke en, der var interesseret.
Kan forlade klubben
På blot få minutter fik han desuden også to gule kort. Det betød, at Manchester United måtte spille kampen færdig i undertal.
Michael Cox slår samtidig fast, at Lisandro Martinez beviseligt ikke er en dårlig spiller. Tidligere har han således også leveret flotte præstationer for klubben. Derudover var han også på turneringens hold til det seneste VM.
Viaplay reagerer efter forbud fra Manchester City
For nylig kom han med en kras kritik af klubbens ledelse, som han efterfølgende måtte undskylde for.
Han har kontraktudløb med klubben efter denne sæson. Han kan dermed være i gang med sin sidste sæson i klubben.


















