Den elegante og underholdende angriber, AB’s Finn Wiberg, har fødselsdag i dag. Han bliver 83 år.

Wiberg overbeviste om sine tekniske kvaliteter allerede som ungdomsspiller i AB, og blev udtaget til ynglingelandsholdet i 1961 sammen med bl.a. Verner Beck, Mogens Berg og Karsten Lund.

Året efter debuterede Wiberg på AB’s førstehold i en kamp mod de danske mestre fra Esbjerg.

Stærk dansk offensiv

I september 1965 blev Finn udtaget til B-landsholdet mod Norge i Horsens. Det næstbedste landshold var dengang under ledelse af finske Karlo Niilonen, og det blev en fuldkommen vanvittig match, hvor nordmændene hurtigt kom foran 2-0, en stilling der holdt til pausen.

I anden halvleg gik tingene helt amok. Finn Wiberg reducerede, og den gennemrutinerede angrebsmakker, Henning Enoksen, bragte balance i regnskabet efter en times spil. Så bragte Hvidovres Leif Sørensen danskerne på 3-2, men Norge fik udlignet.

Endnu en Wiberg-scoring satte imidlertid danskerne på sejrskurs, og i de sidste 10 minutter nettede esbjergenseren Knud Pedersen, den store Næstvedforward, Keld Bak, og Enoksen satte et sidste søm i den norske kiste, så slutresultatet blev 7-3.

I 1966 var talentet grydeklar til landsholdet. I første omgang blev han udtaget til U-landsholdet, der slog Norge, Island og Finland med sammenlagt 9-0. Finn scorede mod nordmændene. Ivan Jessens meget offensive hold var stærkt, og talte folk som Heinz Hildebrandt, Henning Boel, Ole Bjørnmose og Bent Schmidt-Hansen. Wibergs klubkammerat Niels Yde var anfører.

Den nok mest interessante U-landskamp var dog mod Holland i Randers, hvor lidt over 4000 tilskuere så den kommende verdensstjerne Rob Rensenbrink nette to gange og dermed sikre det unge Oranje en 2-1-sejr. Vejles Jørgen Markussen scorede for Danmark.

Finn debuterede så på A-landsholdet i årets næstsidste landskamp mod Sverige på Råsunda, og det gav et pænt gennembrud. Svenskerne vandt heldigt med 2-1, men Wiberg stod for det danske mål, og burde være blevet dobbelt målscorer, men en frispilning af Rene Møller blev ganske fejlagtigt fløjtet off-side af kampens finske dommer.

Det vakte stort postyr og bagefter måtte det svenske fodboldforbunds formand, handelsminister Gunnar Lange, undskylde for den kampafgørende fejl, da han opsøgte spillerne i det danske omklædningsrum. Landskampsæsonen 1966 var generelt ret sløj, og det havde været en fjer i hatten for den afgående landstræner Poul Petersen med en uafgjort i Stockholm.

Udelukket fra succes-landsholdet

I 1967 medvirkede Finn Wiberg til AB’s danske mesterskab med en stribe fremragende præstationer, primært som højre wing.

Der var dog også fortvivlende ringe kampe imellem, når dribleren ikke fandt det rette spillehumør. Han blev udtaget som reserve til årets store landskamp mod Sverige, men forbrød sig imod truppens regler for sengetider (sammen med Esbjergs Jens Jørgen Hansen) og blev sat af.

Det afstedkom en hel del polemik i pressen. Var spillerne ikke amatører? Spillede de ikke først og fremmest af lyst? Var det rimeligt at forvente, at de skulle agere som professionelle? Knud Lundberg gjorde sig til talsmand for disse synspunkter.

Omvendt mente man i DBU nok at kunne gøre krav på en vis seriøsitet fra spillernes side, når de skulle repræsentere nationen. Og så endda mod svenskerne i dét der dengang var landsholdets vigtigste prestigematch. Under alle omstændigheder var det piv-ærgerligt for Finn, at han således ikke kom til at spille en rolle på det mest talentfulde danske landshold i årevis.

Først året efter fandt Wiberg atter nåde for UK’s strenge blik. Han gjorde til gengæld et særdeles effektfuldt comeback på landsholdet.

Han medvirkede til at slå Finland med 3-1 og Norge med 5-1. De to VM-kvalifikationsopgør mod Tjekkoslovakiet blev tabt, men AB’eren scorede tre gange i en venskabsmatch mod Luxembourg (to på straffespark), og siden blev det også til et mål i den såkaldte ”tågekamp” mod Irland i Dublin.

Opgøret står som en unik fodnote i det danske landsholds historie, idet den blev afblæst efter 50 minutters spil ved stillingen 1-1. Den blev så spillet forfra året efter og endte igen 1-1. Begge landskampe står selvstændigt i DBU’s statistik over landskampe.

I flere af landskampene spillede Wiberg en boldfast og bevægelig centerforward. Wiberg stod i alt noteret for 14 landskampe (5 mål).

I sommeren 1970 skrev teknikeren professionel kontrakt med franske Nancy, hvor han spillede to udmærkede sæsoner, og derefter to i schweiziske FC Biel.

Et comeback i 1975 for AB betød at Finn Wiberg nåede over 200 førsteholdskampe for akademikerne, inden karrieren blev rundet af i Hillerød.

Der er behov for forandringer: Her er tre bud på en ny cheftræner i Chelsea