Sesko-agent bekræfter
Benjamin Sesko er en af de mest ombejlede spillere i dette transfervindue, og nu fortæller angribernes agent om planerne.
Der er mange rygter, som florerer om sloveneren lige for tiden, og især et skifte til Arsenal bliver der skrevet meget om.
Men hvad er egentlig sandt i hele denne sag? Det har transferjournalisten Fabrizio Romano spurgt Benjamin Seskos agent om.
– Lad mig fortælle dig én ting: Sesko konkurrerer ikke med nogen. Det er ham selv mod ham selv hver dag.
– Vi har en tydelig plan for fremtiden, og spekulationerne i medierne påvirker os ikke. Sesko er ikke bare en angriber. Han er en speciel angriber.
– Han vil kun forlade RB Leipzig, når vi ser, at der er en speciel klub med et specielt projekt og en speciel klub, der er klar.
– Vi respekterer RB Leipzig, og jeg er helt overbevist om, at RB Leipzig også vil respektere vores beslutning om at tage det næste skridt, når vi beslutter os for det.
– Det kan være næste uge, næste år eller om tre år, siger Elvis Basanovic til Fabrizio Romano.
Samtidig fastslår agenten også, at han aldrig vil tvinge RB Leipzig til at sælge den ombejlede frontløber.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.