Manchester Uniteds defensive problemer har fyldt meget efter sæsonstarten. Men efter det skuffende 1-0-nederlag til Manchester City står en anden svaghed mindst lige så tydeligt frem: United har enorme problemer med at skabe chancer og true modstanderne i den sidste tredjedel.

Da tilskuerne forlod Old Trafford søndag, forsvandt en stor del af optimismen omkring den kommende sæson med dem.

Fire point efter de første fire kampe begynder historien allerede at ligne noget, Manchester United-fansene har set alt for mange gange før.

Og for Michael Carrick var der ikke mange positive ting at tage med fra derbyet.

Manchester United tabte 1-0 til et Manchester City-hold, der spillede med ti mand i store dele af kampen. Erling Haaland blev matchvinder, mens en kontroversiel VAR-kendelse også kommer til at fylde i efterspillet.

Men dommerdiskussionen må ikke få lov til at skjule det egentlige problem.

Manchester United spillede ganske enkelt en meget dårlig kamp.

United mangler idéer i angrebet

Der har været stor fokus på Uniteds defensive skrøbelighed, og den var igen tydelig mod City.

Haaland fik lov til at snige sig fri og bringe gæsterne foran omkring en time inde i kampen. Patrick Dorgus dårlige hovedstød satte angrebet i gang, City flyttede bolden bredt, og Josko Gvardiols afrettede indlæg endte hos Haaland ved bagerste stolpe.

Angriberen svigtede ikke.

Men det dårlige mål mod United risikerer at overskygge et andet og mindst lige så alvorligt problem: Angrebet fungerer ikke.

United har svært ved at skabe chancer og er alt for afhængige af omstillinger. Når holdet selv skal kontrollere en kamp, holde på bolden og lægge pres på modstanderen, bliver det ofte tydeligt, hvor få idéer der er.

Der er positive takter på midtbanen, men længere fremme mangler både kreativitet og gennembrudskraft.

Og når Bruno Fernandes ikke rammer sit højeste niveau, bliver problemet endnu mere tydeligt.

Det har været et gennemgående problem

Det er ikke kun noget, der viste sig mod Manchester City.

Efter blot fire kampe er det allerede blevet et tema for United.

Sejren over Ipswich bød på flere lovende momenter, men kvaliteten hos modstanderen skal også tages med i betragtning. Et straffespark og en heldig afretning hjalp desuden med til at vende kampen.

Mod Hull kom United ikke på tavlen mod en femmandskæde.

Mod Everton var det Bryan Mbeumo, der tog sagen i egen hånd og skabte kampens første mål.

Det er symptomatisk.

United har brug for enkeltstående øjeblikke af individuel kvalitet, fordi det kollektive angrebsspil alt for sjældent skaber noget selv.

Hvor er Uniteds offensiv?

Bortset fra Marcus Rashford er der ikke mange United-spillere, der konsekvent ser ud til at ville udfordre deres direkte modstander og gå forbi ham.

Selv når United kommer frem til indlægspositioner, er der ofte ingen oplagt spiller at ramme i feltet.

Manglen på en egentlig angriber blev særligt tydelig mod City, inden Benjamin Sesko kom på banen.

Matheus Cunha har indtil videre haft svært ved at sætte sit præg på sæsonen, og forsøget med ham som falsk nier begynder at virke stadig mere mærkværdigt, når Sesko tilsyneladende er fuldt fit.

Selv dødboldene, der så ofte var et våben for United i sidste sæson, skaber sjældent reel fare længere.

Peter Schmeichel chokerer alle med vild VAR-melding