Han var verdens bedste fodboldspiller - og spillede sin sidste kamp i København

Alexander (Alex) Wilson James blev født på denne dag i 1901. Han er nok glemt af de fleste i dag, men man kan nemt argumentere for, at han er den største spiller, Arsenal nogensinde har kunnet mønstre.

Alex blev født i Mossend i Skotland og gik i skole i Bellshill, syd for Glasgow. Her blev han bedsteven med den senere Newcastlelegende Hughie Gallacher. Tænk, at to verdensklasseangribere kom fra det samme, relativt ydmyge miljø. For begge var fodbolden en vej ud af kulminerne og fattigdommen.

Opfandt playmaker-rollen

Via Raith Rovers kom Alex til Preston North End i 1922. Her udviklede han sin helt specielle spillestil. Han lagde sig tilbagetrukket på den centrale midtbane bag den øvrige forwardkæde, og spolerede derved det dengang normbundne og ufravigelige taktiske 2-back system, hvor de to halfbacks lå ude på kanterne ligesom moderne wingbacks. Det efterlod et rum midt på banen, hvor James regerede som playmaker. I kraft af en gudbenådet sparketeknik og et radarkompatibelt overblik, kunne han, som ingen andre, lægge knivskarpe og millimeterpræcise pasninger til medspillerne. Alex opfandt også de lange, posede shorts som han elskede at optræde i. Han var plaget af gigt, og de gav en tiltrængt varme i de kolde vintermåneder.

Men forholdet til Prestons management var dårligt. Alex var frustreret over lønnen og over, at klubben nægtede at give ham fri til at spille for Skotland. Han følte, at han spildte sine unikke evner i en søvnig og bagstræberisk 2. divisionsklub. Preston holdt på deres stjernespiller indtil Alex var lige knapt 28. Så kom, i 1929, endelig chancen for at manifestere sit navn på den helt store klinge.

”The Yorkshire Napoleon”, Herbert Chapman, havde på det tidspunkt, efter to engelske mesterskaber i Huddersfield, overtaget ambitiøse Arsenal. The Gunners havde, indtil da, aldrig vundet et betydende trofæ. Men det ændrede Chapman på, ligesom han transformerede fodboldens verden med sit innovative 3-back system.

The Wembley Wizards

På transfermarkedet agerede Chapman uden at ryste på hånden. Han brød gentagne gange rekorderne for overgangssummer i engelsk fodbold (og dermed verden). Som supplement til sin nyopfundne betondefensiv med 3 backs, sammensatte manageren en forwardkæde, der sagde spar to til alt, hvad man endnu havde set i britisk fodbold. Spillere som Cliff Bastin, Joe Hulme, David Jack, Ted Drake og datidens Messi, den lille skotske playmaker Alex James, som blev hentet i Preston for 8750 pund. I dag lyder det som en joke, men dengang var det et enormt beløb.

Samme år som James ankom til Highbury, blev han udtaget til det måske mest undertippede skotske landshold, der nogensinde har stillet op til arvefjendeopgør på Wembley. Alex blev sat sammen med sin barndomskammerat, Hughie Gallacher. Denne berettede senere:

”Da vi gjorde os klar til kampen, kiggede en af fyrene sig omkring på det forsamlede mandskab og sagde: ”Hvis man lægger jer alle sammen, ville I knapt udgøre en fuldvoksen spiller”. Og han havde ret. Mand for mand må det skotske landshold på dagen være det mindste i størrelse og statur, der nogensinde har repræsenteret landet. Men vi spillede fodbold og holdt kuglen på græsset”.

De små skotter løb fuldkommen rundt med det engelske forsvar og nedspillede Three Lions som aldrig før eller siden. Pressen udnævnte det skotske landshold til The Wembley Wizards, efter at puslingerne James og Gallacher havde givet ærkefjenden en læsterlig lektion på 5-1.

Snigskytte ramte forbi i Belfast

Skotland toppede på det tidspunkt. The Tartan Army vandt 5 af 6 landskampe i 1929 og spillede 1 uafgjort. Gallacher scorede 4 gange i en 7-3-sejr over Nordirland i Belfast. Før opgøret havde en snigskytte fra de protestantiske paramilitære styrker skudt på Hughie. Heldigvis en forbier.

Desværre var Alex’ muligheder for at spille for Skotland begrænsede af klubrestriktioner og af, at det skotske fodboldforbunds udtagelseskomité favoriserede hjemlige spillere. Han opnåede derfor kun 8 landskampe. Men i engelsk fodbold blev han kendt som ”Magikeren”. Med de karakteristiske lange shorts orkestrerede han mesterligt og virtuost Arsenals forrygende angrebskæde.

Verdens bedste sluttede i København

Arsenal vandt mesterskabet i 1931 og 1933 og FA Cup turneringen i 1930. Da Chapman pludseligt døde af lungebetændelse, kørte assistenten George Allison holdet videre til yderligere triumfer. Med mesterskaber i 1934 og 35 og en FA Cup i 1936, er det ikke nogen overdrivelse at påstå, at Arsenal på det tidspunkt formentlig var verdens stærkeste klubhold. Og det var almindeligt anerkendt, at Alex James var verdens bedste fodboldspiller. Den status er der formentlig ingen andre Arsenalspillere, der siden har opnået.

I sommeren 1937 sluttede James en nærmest sagnomspunden karriere med en turné der bragte Arsenal til Danmark.

The Gunners spillede tre kampe mod det danske landshold og vandt dem alle relativt let. Det københavnske publikum var begejstrede over det fornemme besøg, og sportspressen var helt oppe på bardunerne i en bevæget hyldest til den lille boldkunstner: ”Man forstår slet ikke at han er gammel, og vil holde op, når man ser ham med bolden på tæerne, denne den grønne banes Rastelli, alle tiders eleganteste og bedste fodboldspiller. Han kan slutte med god samvittighed, eftersom han har betydet mere end nogen anden enkelt spiller for sin klub, og for fodbolden i det hele taget.

Det var lige ved at blive en helt rørstrømsk afskedstale, men lad os give den gamle, gæve fyr en festlig afsked, for han er i sandhed en jolly good fellow”, skrev Socialdemokraten begejstret.

Fik ikke afskedsscoring

I den tredje og sidste kamp vandt Arsenal, i lettere tilbagelænet stil, med 3-0. Mod slutningen af kampen handlede det hele om at sætte Alex James op til en afskedsscoring, men skotten brændte et par store chancer, bl.a. i allersidste minut, hvor han sparkede over mål i fri position.

Verdens bedste klubhold tog afsked med København og tog hjem til forberedelserne til endnu en mesterskabssæson 1937-38. Men den triumf blev uden den ikoniske Alex ”Magic” James.

Døde alt for tidligt

Skotten coachede i nogle år, bl.a. kort før 2. verdenskrigs udbrud i Polen. Han kæmpede under krigen i artilleriet (meget passende som gammel ”Gunner”) og blev siden sportsjournalist, ligesom vennen Hughie Gallacher.

I 1953 blev han pludseligt ramt af en aggressiv cancer og døde, blot 51 år gammel.

Læs om Arsenals barske hardhitter, manden der barberede sig med en skåret flaske, Wilf Copping, her: En tackling fra ham sendte den italienske anfører direkte til hospitalet