Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så er det afgjort: Her er semifinalerne i Champions League

Af Emil Plovgaard
17.04.2024 Kl. 23:47

Så er det afgjort. Nu har vi semifinalerne i Champions League.

Onsdag aften skulle de to sidste semifinalister findes.

Vi havde først en afgørelse i München, hvor Bayern München slog Arsenal ud med en 1-0-sejr på eget græs og dermed avancerede med sammenlagt 3-2.

Lidt længere måtte vi vente på et resultat i Manchester, hvor 1-1 i ordinær spilletid betød, at de to mandskaber skulle ud i yderligere to gange 15 minutters fodbold.

Men til sidst faldt afgørelsen, og det står nu klart, at Real Madrid er videre.

Dermed ser semifinalerne i denne sæsons udgave af Champions League således ud:

Borussia Dortmund mod Paris Saint-Germain
Bayern München mod Real Madrid

Første opgør af semifinalerne finder sted 30. april og 1. maj.

Returopgøret finder sted en uge senere, nemlig 7. og 8. maj.

Årets finale spilles på Wembley, der i løbet af historien har huset finalen syv gange. Da der blev trukket lod til kvart- og semifinalerne, fandt der desuden en tredje lodtrækning sted, som af administrative årsager skulle afgøre hjemmeholdet.

Det bliver vinderne af semifinale 1, det vil sige enten Borussia Dortmund eller Paris Saint-Germain, som bliver hjemmehold for årets Champions League-finale, men det har ingen praktisk betydning.

Med onsdagens sejr over Arsenal, slog den tyske målmandslegende Manuel Neuer desuden rekord i Champions League-sammenhæng. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce