Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool tager kontakt til Serie A-stjerne

Af Jeppe Augustsen
10.05.2024 Kl. 16:43

Det er efter sigende kun spørgsmål om tid, før Arne Slot bliver annonceret som afløser for Jürgen Klopp i Liverpool.

Den hollandske træner vil overtage rollen på Anfield, når sæsonen er færdigspillet.

Der spekuleres allerede nu om, hvem Arne Slot gerne vil bringe til Anfield, når transfervinduet åbner til juni.

To nuværende Feyenoord-spillere bliver blandt rygtet til Liverpool, og nu er der tale om en spiller, som Arne Slot tidligere har arbejdet sammen med.

Ifølge Football Insider er Liverpool interesseret i Teun Koopmeiners, hvor The Reds allerede er i kontakt med midtbanespillerens repræsentanter.

Det er en spiller, som Liverpool og fansene har stiftet bekendtskab med i denne sæson. Han er nemlig en profil på Atalanta-mandskabet, der sendte Liverpool ud af Europa League.

Den 26-årige hollænder gør sig gældende på midtbanen, hvor han primært er bedst i det offensive spil. I denne sæson står han noteret for 12 mål og fire assists i 31 kampe i Serie A.

Tidligere har der været meldinger om, at Atalanta vil kræve i omegnen af 450 millioner kroner, hvis de skal sælge Teun Koopmeiners til sommer.

Kontrakten med den italienske klub står til at udløbe i 2027, og derfor står Atalanta i en god forhandlingsposition.

Teun Koopmeiners og Arne Slot kender også hinanden fra tiden i AZ Alkmaar, hvor Arne Slot først var ansat som assistenttræner og dernæst blev førsteholdstræner.

Læs også: Jordan Henderson i nyt chok-exit?

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce