Politiet melder klart ud før AGF's Champions League-brag
AGF tager tirsdag imod polske Lech Poznan i 2. kvalifikationsrunde til Champions League, mens Østjyllands Politi nu melder klart ud.
Selvom kampen ikke officielt er klassificeret som en højrisikokamp, ligger den ifølge politiet meget tæt på grænsen.
– Vi har et godt indtryk af, hvad vi kan forvente nede fra Lech Poznan. Vi har også et fint samarbejde med de polske myndigheder, herunder det lokale politi dernede.
– Samtidig har vi selvfølgelig også et godt samarbejde med AGF, så vi føler os godt forberedt til kampen på tirsdag, siger politiinspektør Brian Voss Olsen til Campo.
AGF melder ud om Champions League-eventyr
Han peger samtidig på, at kapaciteten på Cepheus Park i Randers er en medvirkende årsag til vurderingen.
– Vi er tæt på (højrisiko, red.), men der er jo ikke så mange tilskuere, når vi kun kan være 9.000 til en kamp af den her størrelse. Derfor er den ikke helt på definitionen ‘højrisiko’, vurderer Brian Voss Olsen således.
Sportsligt er der også meget på spil. Slår AGF de polske mestre ud, overtager de polakkernes stærke UEFA-koefficient og bliver seedet i de efterfølgende kvalifikationsrunder.
Det kan give en markant lettere vej mod Champions League-ligafasen, hvor nogle af Europas største klubber venter.
Opgøret spilles den 21. juli klokken 19.00 i det kronjyske.
Returkampen spilles ugen efter i Polen, hvor det skal afgøres, om De Hviie kan holde drømmen om Champions League i live.
Jakob Poulsen bekræfter: AGF har fundet afløseren for Patrick Mortensen



















