AGF melder ud om Champions League-eventyr
Fredag har Superliga-mestrene fra AGF meddelt, hvornår klubbens Champions League-eventyr i den kommende sæson begynder.
Tidligere på ugen blev der trukket lod til 2. kvalifikationsrunde i Champions League, og her blev AFG tildelt polske Lech Poznan med Niels Frederiksen i spidsen som modstander.
Efterfølgende kunne Viaplay fortælle, at man har sikret sig rettighederne til at vise Århus-klubbens hjemmekampe i turneringen.
Nu er datoen for det første opgør mod Lech Poznan også blevet oplyst. Den 21. juli klokken 19.00 fløjtes kampen i gang, og det bliver ikke i Århus. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
På grund af det nuværende stadionbyggeri må AGF ikke spille der, og i stedet låner klubben hjemmebanen hos rivalerne fra Randers.
Kan få engelsk modstand
Returkampen er der endnu ikke sat en endelig dato på, men den spilles ugen efter på polsk grund.
For at kvalificere sig til Champions League skal AGF gennem tre runder i alt for at stå i ligafasen til september.
Andreas Christensen har fremtiden på plads
Hvis det lykkes, kan Superliga-klubben komme til at få engelsk modstand. Både Arsenal, Manchester City, Liverpool, Manchester United og Aston Villa har kvalificeret sig til turneringen i den kommende sæson.
AGF har aldrig tidligere været med i Champions League i det nuværende format, og vejen dertil er bumlet, og det er ikke specielt sandsynligt, at det lykkes for Jakob Poulsens tropper.


















