Han blev den første fra klubben til at tage springet til udlandet - og skrev historie
Ole Fritsen var fra Brande og kom derfra til Vejle Boldklub i 1963. I Nørreskoven blev han en del af en fremragende VB-offensiv, sammen med Poul Bilde, Kaj Poulsen og Ulrik le Fevre. Herligheden blev mesterligt orkestreret af Tommy ”Troldmanden” Troelsen. Fritsen gjorde det så stærkt som angriber, at han fik debut på A-landsholdet i 1964, i en VM-kvalifikationskamp mod Wales, som Danmark vandt med 1-0. Kort forinden havde DBU’s udtagelseskomité udtaget Ole til to B-landskampe mod Sverige og Finland, og han scorede i dem begge.
Fremragende VB-hold måtte nøjes med sølv
Vejle var meget tæt på at blive danske mestre i 1965, men uafgjort 1-1 på hjemmebane mod Esbjerg i den afgørende dyst, rakte kun til sølv. VB spillede fremragende fodbold dét år, og havde Rudi Strittichs mandskab i sækken på Vejle Stadion, men et mål af Carl-Emil Christiansen i sidste minut viste sig afgørende for placeringen af titlen. Selv om Vejle blev nummer 2, blev der ingen Europa Cup fodbold, for bronzevinderne B.1903 blev inviteret til datidens UEFA Cup, den såkaldte Messeby turnering, der kun var for Europas største byer.
Ole Fritsen spillede dét år fire landskampe og scorede tre gange. Det var mod Norge i Oslo (2-2), Grækenland i København (1-1) samt Wales i Wrexham (2-4). I to B-landskampe (mod Finland og Sverige) blev det til yderligere et mål.
Præstationerne vakte opsigt i udlandet, og ved årsskiftet 1965-66 underskrev Fritsen en professionel kontrakt med hollandske GVAV Groningen. Dermed blev Ole Fritsen den første – men langt fra sidste – Vejlespiller, der blev prof. i udlandet. Til gengæld blev han udelukket fra landsholdsfodbold.
Succes i Groningen
GVAV Groningen havde startet professionel fodbold to år tidligere, og holdet var bygget op omkring de tre landsholdsspillere, målmanden Tonny van Leeuwen, forsvarsgeneralen Martinus Koeman (far til Erwin og Ronald) samt spilfordeleren Piet Fransen. Ole Fritsen faldt hurtigt ind i sit nye miljø, og imponerede med sin spilforståelse og gode lederegenskaber. Han indtog efterhånden en rolle som playmaker og opnåede 135 ligakampe for den nordhollandske klub, og scorede 33 mål. I sine to sidste sæsoner, 1969-71, blev Fritsen udpeget til anfører.
GVAV opnåede placeringer i subtoppen af Eresdivisionen, og spillede to gange TOTO Cup fodbold. Umiddelbart efter at Ole Fritsen takkede af i 1971, blev klubben rekonstrueret som FC Groningen.
Ikke overraskende valgte Ole Fritsen Vejle som sin klub, da han vendte hjem til dansk fodbold. Det blev en kæmpe succes, for VB blev danske mestre i 1972, og den rutinerede angriber blev belønnet med en landskamp mere til cv’et, i juni 1973. Den kunne han måske godt have undværet, idet Danmark tabte på en frygtelig anden halvleg med 0-6 i Prag til Tjekkoslovakiet.
Træner og talentudvikler
I 1975 stoppede den læreruddannede Ole Fritsen karrieren og blev en særdeles dygtig toptræner. Han nåede tre perioder som chef i Vejle, og var også træner i Randers og Fredericia. Han blev kåret som Årets Træner i 1997. I 1981 vandt han pokalturneringen med VB med finalesejr på 2-1 over Frem. Fritsen var en ualmindelig dygtig talentudvikler, og han var garant for en solid ”pipeline” mellem ungdomsafdelingen og førsteholdet.
Da de såkaldte ”Vejle-købmænd” entrerede som investorer i 1988, varslede det en ny kurs i klubben. Der blev købt spillere ind i dyre domme, og det er vist fair at påstå, at Fritsens filosofi i nogen grad blev tilsidesat. I 1990 ansatte ledelsen Ebbe Skovdahl i stedet for Fritsen, men det blev ikke nogen succes, og i 1994 måtte den gamle angriber hentes tilbage som redningsmand for en efterhånden kuldsejlet klub.
Siden blev Ole ansat som scout for sin gamle klub, Groningen.
Sønnen Kurt Fritsen opnåede et halvt hundrede kampe for VB.
Ole Fritsen døde i Vejle i 2008.
