Pionteks kontroversielle valg: Bænkede dansk profil før VM-drama
I 1981 kunne den nyansatte træner i Helsingør IF, Birger Peitersen, præsentere et meget lovende hold med en gennemsnitsalder på omkring de 22. Blandt talenterne var Y-landsholdsmålmanden Lennart Jørgensen, den senere KB’er Michael Debois, og så en ung midtbanespiller der var kommet fra Hornbæk, John Larsen.
Sidstnævnte, John Høholt Larsen, fylder 64 år i dag. Han blev oprindeligt født i Helsingør, men voksede op i Hornbæk.
På det tidspunkt tilhørte Larsen stammen på det danske U-19 landshold.
Peitersens unge hold spillede en udmærket sæson og sluttede på en 9. plads i 2. division, hvilket var klubbens næstbedste placering i nyere historie. John Larsen imponerede med sin spilintelligens og sit fine overblik, og snart rykkede han til Jørgen Hvidemoses Lyngby, hvor han blev rykket ned som sweeper bag lange Lars Sørensen. Lyngby var en spillemæssig nydelse med folk som Michael Schäfer, Klaus Berggreen, John Helt og en anden fødselar i dag, Michael Spangsborg (fylder 68).
I 1982 kom John med på U-21 landsholdet, der blev coachet af Richard Møller Nielsen. Det var en ret talentfuld årgang med spillere som Jan Heintze, Jan Mølby, Per Frimann og Kenneth Brylle, men det blev blot til en enkelt dansk sejr i 8 opgør. Det sidste var i 1988, hvor John Larsen gav en hånd med som en af to ”ældre” spillere på U-landsholdet.
Triumfer med Lyngby
I 1983 blev Lyngby danske mestre og derefter vandt de kongeblå pokalturneringen to år i træk, i 1984 og 85. I de to finaler havde Larsen rollen som sweeper bag Lars Sørensen, og med god støtte fra kompetente backs som Tom Olczyk og Peter Packness (og Henrik Larsen i 85). Lyngby slog KB med 2-1 det første år, og Esbjerg med 3-2 (på bl.a. et sent sejrsmål af Flemming Christensen) det andet.
I 1984 fik Larsen to kampe på det danske OL-landshold sammen med bl.a. Troels Rasmussen, John Sivebæk, Pierre Larsen, Kim Vilfort og klubkammeraten John Helt. 0-4 mod DDR og 0-0 i Lublin mod Polen var dog langt fra tilstrækkeligt til en OL-billet til Los Angeles. Faktisk fik Norge pladsen, idet østblokken meldte fra til OL. Danskerne havde kun formået at slå Finland i puljen og var 1 point dårligere end nordmændene.
John Larsen rolige og fornuftige arbejde i den bagerste kæde gik lidt under radaren, for han måtte vente 5 år på et landsholdscomeback. Det kom efter et skift fra Lyngby til Vejle Boldklub.
Skulle måske have spillet i Bukarest?
Paradoksalt nok var hele det storstilede VB-projekt en massiv skuffelse, og det var tæt på at kuldsejle totalt, men John Larsen spillede stabilt nok i defensiven til at blive udtaget som stopper på landsholdet. Sepp Piontek var i færd med en større udskiftning efter EM-fiaskoen i 1988, og satsede på en forsvarskæde fra den hjemlige liga med Lars Olsen, Kent Nielsen og John Larsen. Konstellationen fungerede rigtig godt, og Danmark var meget tæt på at kvalificere sig til VM-slutrunden i 1990, via bl.a. en fin 3-0-sejr over Rumænien i Parken, og Larsen medvirkede med solide præstationer til også at slå Grækenland med 7-1, Sverige med 6-0 og Brasilien med 4-0.
Men i den altafgørende gruppekamp mod Rumænien i Bukarest splittede Piontek sin defensive formular og satte John på bænken. Det var muligvis en fejl, for danskerne blev, som bekendt, løbet over ende og tabte med 3-1.
Da Richard Møller Nielsen tog over efter Piontek i efteråret 1990, blev det til yderligere 3 landskampe, den sidste mod Nordirland i Belfast (1-1). I Larsens 19 A-landskampe tabte Danmark kun 3. Han sad på bænken 5 gange og spillede fem gange for ligalandsholdet på ture til Mellemamerika og Arabien. Det blev til et enkelt mål, på straffespark, i en ligalandsholdsmatch (officiel A-landskamp) mod De Forenede Arabiske Emirater i Dubai i 1990.
I 1991 vendte læreruddannede John Larsen tilbage til Lyngby, og han sluttede siden ringen, da karrieren blev rundet af i Helsingør.
