Øverste prioritet: Liverpool i nye forhandlinger
Liverpool ved godt, hvad der er højest på dagsordenen lige nu.
Ifølge den engelske journalist Ben Jacobs har klubben fra Beatlesbyen gjort det til øverste prioritet at få en forlængelse med Trent Alexander-Arnold i hus.
Læs også: Mohamed Salah kan blive solgt for 871 millioner
Den engelske landsholdsspiller har kontraktudløb på Merseyside i sommeren 2025, og han har angiveligt tiltrukket sig interesse fra Real Madrid, beretter Fabrizio Romano.
25-årige Alexander-Arnold er et af de største talenter i sin generation, og det er derfor ikke en spiller, Liverpool ønsker at lade gå, endsige på en fri transfer.
The Reds forholder sig roligt i forhold til situationen, og Alexander-Arnold skal til yderligere samtaler med Liverpools cheftræner, Arne Slot, angående hans rolle og position på holdet i næste uge.
Så snart samtalerne er overstået, vil Liverpool forsøge at sætte skub i forhandlingerne.
The Reds går dermed ind i en afgørende periode, der kan definere backens fremtid, og hvis tingene ikke går som planlagt, kan han i stedet være på vej til Real Madrid.
Det ventes dog, at Alexander-Arnold, der er født og vokset op i lokalområdet, skriver under på en forlængelse. Samtidig er han i spil til at blive klubbens næste anfører, når Virgil van Dijk en dag er fortid.
Læs også: Arne Slot vil af med etableret Liverpool-spiller
I den spanske hovedstad har Jude Bellingham også en rolle at spille. Alexander-Arnold og han er nemlig bedste venner, og den engelske Real-stjerne kan dermed være med til at få Alexander-Arnold på andre tanker.