Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Manchester United henter ny direktør

Af Jeppe Augustsen
19.04.2024 Kl. 19:47

Så er handlen kommet på plads.

Manchester United har sikret sig papir på Jason Wilcox, der bliver klubbens nye tekniske direktør.

I sidste uge berettede Fabrizio Romano, at Manchester United havde forhandlet de personlige vilkår på plads med Jason Wilcox om at blive klubbens nye tekniske direktør.

Men der var endnu ikke en aftale med Southampton, som han på nuværende tidspunkt er på kontrakt hos.

Det er der kommet nu.

Manchester United har her til aften bekræftet, at Jason Wilcox er skifte til De Røde Djævle.

– Jason Wilcox er kommet til Manchester United som teknisk direktør med øjeblikkelig virkning, lyder meldingen på klubbens hjemmeside.

– Han vil arbejde med alle de tekniske aspekter i fodboldafdelingen for at opnå de højeste præstationsstandarder.

– Jason har tidligere været direktør for Southampton, og inden da var han akademidirektør hos Manchester City. Som spiller vandt han Premier League med Blackburn i 1995.

Ifølge Fabrizio Romano fortsætter Manchester United også forhandlingerne om Dan Ashworth fra Newcastle, som INEOS vil have som klubbens sportsdirektør.

Læs også: Zidane i muligt chokskifte til Premier League

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce