Officielt: Manchester City handler i Chelsea
Manchester City har tirsdag eftermiddag smidt noget af en bombe.
Ud af det blå har The Cityzens nemlig handlet i Chelsea.
Her er den 33-årige Marcus Bettinelli blevet hentet forud for sommerens VM for klubhold.
Der er tale om en etårig aftale for målmanden, skriver klubben på sin hjemmeside.
Englænderen begyndte sin karriere hos Fulham, inden han skiftede til naboklubben Chelsea.
Nu skal han yde modstand til Ederson og Stefan Ortega.
– Det er en ære at skrive under med City.
– Jeg har med beundring udefra set, hvad denne klub har bedrevet, siden Pep Guardiola ankom, og nu er jeg spændt på at bygge videre på den succes.
– Jeg kan ikke vente med at arbejde sammen med Guardiola, Xabi Mancisidor og de fremragende målmænd, der allerede er, og se deres metoder helt tæt på, siger Bettinelli til sin nye klubs hjemmeside.
Fodbolddirektør i Hugo Viana kommenterer også på skiftet:
– Vi er meget tilfredse med, at vi kan tilføje Marcus til vores trup denne sommer.
– Han har været i Premier League længe og vil forstærke, hvad der i forvejen var en stærk målmandsafdeling, siger Viana.
Bettinelli kan få sin debut for Manchester City onsdag i næste uge, hvor modstanderen er Wydad ved VM for klubhold.
Skal du være opdateret på transfers 24/7? Så følg med på vores TRANSFER LIVE.
Opdateres…