Officielt: Arsenal henter italiener - her er løn, kontraktlængde og pris
Arsenal har nu sikret sig Riccardo Calafiori på en permanent transfer.
Det har London-klubben i dag bekræftet på klubbens hjemmeside.
Det forlyder, at Calafiori skifter fra Bologna til Arsenal for en overgangssum på omtrent 373 millioner kroner, melder Gianluca di Marzio.
Calafiori kan se frem til at tjene 30 millioner kroner om året hos Arsenal, lyder det fra La Gazzetta dello Sport.
22-årige Calafiori har efter sigende skrevet under på en kontrakt, som gælder frem til sommeren 2029.
Arsenal har også oplyst, at den italienske midtstopper skal spille i nummer 33 i den nye sæson.
Calafioris tidligere arbejdsgiver, FC Basel fra Schweiz, kan se frem til at modtage en procentandel på mellem 40-50 for den italienske stopper.
Calafiori skiftede til Bologna fra netop Basel i sommeren 2023 for sølle 30 millioner kroner. En sum, der mere end tidobles blot et år senere.
Han har i alt spillet 43 kampe i Serie A, hvor han også har erfaring fra AS Roma og Genoa.
Ifølge Transfermarkt lyder hans aktuelle markedsværdi på 224 millioner kroner.
Tidligere på sommeren vekslede David Rayas lejeaftale til en permanent en af slagsen, men ellers er der ikke sket det store hos The Gunners, som dog også har hentet den danske målmand, 18-årige Lucas Nygaard, der skal tørne ud for klubbens reservehold.
Arsenal har også indgået en stor aftale med Fulham omkring Emile Smith Rowe.