Ny melding om skrækskaden til Hugo Ekitiké
Hugo Ekitiké blev ramt af en skrækskade i forbindelse med Liverpools kamp mod PSG i Champions League tirsdag aften.
Merseyside-klubben er ude af den fineste europæiske turnering efter et 2-0-nederlag til et kynisk fransk mandskab, der avancerede med samlet 4-0.
Udover det bitre exit ramte modgangen The Reds efter en halv time, da angriberen Hugo Ekitiké måtte bæres fra banen med en tydelig skade i ankelregionen. Nogle medier hævder, at skaden kan koste ham op til 10 måneder på lazarettet.
Efter kampen udtrykte manager Arne Slot stolthed over spillernes moral, men han lagde ikke skjul på holdets største problem: manglende skarphed.
Selvom statistikkerne indikerede flere mål til hjemmeholdet, forblev de målløse. Nu venter en sommer med fokus på genopretning, mens PSG gør sig klar til semifinalen mod enten Bayern München eller Real Madrid.
Efter chokerende Lisandro Martinez-udvisning: Manchester United går til modangreb
Giver status på Hugo Ekitiké
– Det ser ikke for godt ud med Hugo, men det er svært at sige, hvor slemt det er, indleder den hollandske cheftræner efter kampen ifølge BBC og supplerer:
– Vi må se. Det ser ikke godt ud, det er klart. Jeg så ham ikke i pausen, og efter kampen var han allerede hjemme. Jeg har ikke talt med ham endnu.
Den franske frontløber spiller sin første sæson i Liverpool, efter at han sidste sommer skiftede fra Eintracht Frankfurt. Han står noteret for 17 mål i 45 kampe fordelt over alle turneringer.
Andetsteds er det kommet frem, at Manchester United er klar til en stor oprydning denne sommer. Her er der en spiller, der ser ud til at blive det første offer. Læs mere.
Han er den perfekte afløser for Steve Cooper



















