Efter exit: Han kan erstatte Kasper Hjulmand
Det trækker op til en dramatisk tirsdag aften for Kasper Hjulmand i den tyske storklub Bayer Leverkusen. Selvom den tidligere danske landstræner blev hentet ind til det prestigefyldte job med store forventninger, lyder meldingen nu fra TEAMtalk, at Hjulmands tid på bænken kan være talt.
En noget dramatisk udmelding med tanke på, at danskeren rent faktisk har rettet ganske flot op på det makværk, Erik ten Hag var i gang med at kreere hos Bundesliga-vinderne fra 2024. Den hollandske cheftræner blev fyret efter blot to kampe af sæsonen. Die Werkself er aktuelt at finde som nummer fem i den tyske Bundesliga, efter at klubben i weekenden tog en overraskende sejr på udebane mod Borussia Dortmund.
Presset på Kasper Hjulmand er ikke desto mindre vokset støt, og bag kulissen er ledelsen i Leverkusen angiveligt allerede i gang med at køre de næste kandidater i stilling.
En eftertragtet afløser på markedet
Timingen af rygterne er ikke tilfældig. Samme dag har den succesfulde træner Andoni Iraola nemlig annonceret sin afsked med Premier League-klubben Bournemouth.
Meldingen fra Tyskland er klar: Iraola topper nu ønskelisten i Leverkusen som manden, der skal overtage efter Kasper Hjulmand.
Iraola har skabt sensationelle resultater i England, hvor han førte Bournemouth til deres bedste placering nogensinde (nummer 9), og han beskrives nu som “varmt brød” på det europæiske marked, hvor også Athletic Bilbao i Spanien lurer på hans underskrift.
Plan B er også klar
Hvis ikke Leverkusen formår at lokke Iraola til Tyskland, har klubben allerede en anden markant profil i kikkerten.
Skulle klubben vælge at vinke endegyldigt farvel til Kasper Hjulmand, menes Fabian Hürzeler fra Brighton også at være et varmt navn på ønskelisten.
Vi har ikke set det sidste til Thomas Frank i verdens bedste liga. Ovenpå fyringen i Tottenham er der nu vilde meldinger om en ny chance til den danske succesmanager. Læs mere her.



















