Annonce
Annonce

Medie: Manchester United giver hård straf til Lisandro Martínez

14.10.2026 Kl. 13:32

Ifølge The Athletic forventer kilder i Manchester United, at Lisandro Martínez uundgåeligt vil blive idømt en bøde for sin opførsel efter Champions League-nederlaget til Atlético Madrid.

Det falder godt i tråd med Wayne Rooney, der mener, at Manchester Uniteds ledelse bør reagere over for Lisandro Martínez, efter at argentineren rettede offentlig kritik mod klubbens ledelse.

Forsvarsspilleren kom med sin opsigtsvækkende udmelding efter 0-2-nederlaget tirsdag aften, hvor han blandt andet efterlyste større ambitioner på transfermarkedet og kritiserede fodbolddirektør Jason Wilcox.

Det har fået United-legenden til at reagere. Rooney lagde ikke fingrene imellem, da han blev spurgt til sagen på Amazon Prime.

– Ledelsen er nødt til at se på det, og de bliver sandsynligvis nødt til at reagere, for det er respektløst over for hele fodboldklubben, lød det fra Rooney.

Lamine Yamal går viralt med vanvittig detalje

Rooney langer ud efter Martínez

United-ikonet mener, at utilfredshed med truppens kvalitet ikke retfærdiggør offentlige udmeldinger.

– Som spiller er du nødt til at acceptere situationen og vise, hvorfor du er verdensmester.

Rooney anerkendte dog, at Martínez har en pointe om behovet for investeringer, men stillede samtidig spørgsmål ved hans egne præstationer.

– Hans præstationer har ikke været gode nok. På nogle punkter har han ret, men interviewet hjælper ikke klubben lige nu.

De Røde Djævle har hentet tre nye midtbaneprofiler i form af Youri Tielemans, Andrey Santos og Carlos Baleba, men har ikke fundet fingrene i en ny angriber eller venstre back.

Carragher langer ud efter Lisandro Martínez

Liverpool-legenden Jamie Carragher har ligeledes kritiseret Martínez og kaldt timingen forfærdelig. Han mener, at forsvarsspilleren bør fokusere på egne præstationer.

– Han har haft en forfærdelig start på sæsonen. Virkelig dårlige præstationer, lød vurderingen således fra Carragher, som dog kaldte argentineren for en god spiller.

Rooney frygter samtidig, at udmeldingen kan skabe splittelse i omklædningsrummet, der allerede er presset.

Andetsteds er det kommet frem, at Michael Carrick kan blive fyret på denne dato. Læs mere.

Kritikken hagler ned over én spiller efter AGF-sejren

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce