Den ægte Bonnie Prince of Scotland

Gudbenådet tekniker i Chelsea

84 år i dag.

Charlie Cooke var en særdeles elegant og yderst seværdig skotsk højre wing, der især excellerede med sine publikumsvenlige forcer i Chelsea, hvor han optrådte 1966-72 og atter (efter halvanden sæson i Crystal Palace) 1974-78.

Doc opdagede The Bonnie Prince

På Stamford Bridge opkaldte supporterne Cooke efter en anden skotsk Charlie. Nemlig Charles Stuart, The Bonnie Prince, der anførte Stuartslægtens sidste forsøg på at løsrive Skotland fra den britiske union i 1745. Oprøret blev knust i slaget ved Culloden, hvor højlændernes stormløb med dragne Claymore sværd blev standset af rødjakkernes ubarmhjertige geværsalver. The Bonnie Prince måtte angiveligt flygte til Frankrig, forklædt i en kjole. Charlie Cooke flygtede ingen steder hen. Men han gjorde sig så godt bemærket i skotsk fodbold midt 1960’erne, at det påkaldte sig opmærksomhed fra de engelske topklubber.

Det var Tommy Docherty der ”opdagede” landsmanden i Dundee i 1966. Doc var i færd med en genopbygning af Chelsea FC, men processen druknede efterhånden i opgør med dele af spillertruppen, og Charlie Cooke fik først for alvor lov at rulle sit talent ud under efterfølgeren, Dave Sexton.

Forrygende sæsoner for The Blues

I offensivt samarbejde med folk som Peter Houseman, Keith Weller, Peter Osgood og opfinderen af det lange indkast, Ian Hutchinson, blev et velspillende Chelseamandskab FA Cup-vindere i 1970. Det skete efter en af historiens hårdeste finaleopgør (over to kampe mod Leeds United).

Alt om Peter Osgood: Statuen ved Stamford Bridge

Året efter slog The Blues selveste Real Madrid i slutkampen i Europa Cuppen for pokalvindere. Cooke blev på mange måder synonym med Chelseas fremadrettede og kvikke spillestil. Det gav placeringer som nummer 6 i 1968, 5 i 1969, 3 i 70, 6 i 71 og 7 i 72. Det var festligt at gå til fodbold på The Bridge, men så kulminerede succesen.

Sportslig deroute

Atter imploderede truppen i magtkampe og skærmydsler, og det gyldne champagnehold faldt fra hinanden. Dave Sexton vandt en direkte konfrontation med Peter Osgood og Alan Hudson om kursen og styringen af Chelsea-skibet. Men holdet tabte sportsligt momentum og forvandledes på få år fra luksusyacht til synkefærdig plimsoller. Læs mere om talentfulde Alan Hudson her: Han var et engelsk fodboldgeni – men levede et liv i kaos

I de svage sæsoner der fulgte, bevarede Charlie Cooke dog sin faste plads på holdet. Og ikke mindst i tilhængernes hjerter. Selv med alle de dygtige offensivspillere der har repræsenteret Chelsea over de seneste par årtier, er Cooke en seriøs kandidat, når der gøres diverse forsøg på at opstille Chelsea All Time XI hold fra tid til anden. Som venstre wing var han suveræn.

Chelseas store keeper, Peter Bonetti: Historiens største syndebuk: Hængt ud efter smerteligt nederlag

Emigrerede til USA

På det skotske landshold blev det til 16 optrædener, men dribleren Cooke kom ikke med i VM-truppen til slutrunden i Vesttyskland i 1974, da landstræner Willie Ormond foretrak Manchester Uniteds Willie Morgan og den særdeles virtuose Jimmy ”Jinky” Johnstone fra Celtic på pladsen som højre wing.

Han optrådte for sidste gang i de nationale farver i 1975.

Da karrieren gik på hæld, tog Charlie Cooke til USA hvor han befandt sig så vel, at han valgte at bosætte sig permanent i Cincinatti. Han spillede i mange år i indendørsligaen derovre.