
Mathias Kvistgaarden blev den store helt for Norwich
Mathias Kvistgaarden spillede en hovedrolle, da Norwich lørdag eftermiddag leverede et imponerende comeback mod Watford i Championship.
Det så ellers længe svært ud for hjemmeholdet, der kom bagud med 0-2 efter to scoringer af Myron Boadu i første halvleg. Men efter pausen fik The Canaries vendt opgøret fuldstændig på hovedet.
Benjamin Chrisene reducerede efter 53 minutter, inden Kvistgaarden for alvor trådte i karakter.
Den tidligere Brøndby-angriber leverede nemlig oplægget til Anthony Musabas udligning, inden han ti minutter senere igen var arkitekten bag en scoring.
Derfor er Michael Carrick færdig i Manchester United
Danskeren blev afgørende for Norwich
Denne gang sendte danskeren bolden tilbage i feltet, hvor Paris Maghoma dukkede op og gjorde det til 3-2. Dermed var et imponerende comeback fuldendt for kanariefuglene fra Carrow Road.
Det er samtidig en kærkommen optur for Kvistgaarden, der har haft en vanskelig begyndelse på opholdet i England.
Den 24-årige angriber har dog på det seneste fået mere spilletid, og hans seneste præstationer begynder at vække opsigt.
Nu får danskeren ros i England
Tidligere har danskeren også imponeret med både scoring og assist i en 3-1-sejr over Charlton, hvor han blev kåret til kampens bedste spiller.
Det har fået Norwich-mediet The Pink Un til at fremhæve danskeren som et muligt lyspunkt i en ellers vanskelig sæson.
– I store dele af denne sæson har vi desperat ledt efter grunde til at bevare troen. Med Kvistgaarden har vi måske fundet en, som vi var i fare for at overse.
Sejren over Watford kan vise sig at blive et vigtigt vendepunkt for både Norwich og den danske angriber, der nu har noget at bygge videre på.
Derfor vender Trent Alexander-Arnold hjem til Premier League

















