Annonce
Annonce

Markant transfermelding om Victor Kristiansen

26.06.2026 Kl. 08:05

En stor omvæltning kan være på vej i Leicester, hvor Victor Kristiansen ser ud til at have spillet sin sidste kamp for klubben.

Den danske venstreback går en sommer i møde, hvor et klubskifte virker stadig mere sandsynligt.

The Foxes er under massivt økonomisk pres efter endnu en nedrykning til tredjebedste række og har brug for at skaffe penge gennem spillersalg. Derfor er klubbens klare ønske at sælge ‘VK’ permanent frem for at sende ham ud på en ny lejeaftale. Det meddeler netmediet Bold.

Det bliver dog ikke nogen let opgave. Den 23-årige dansker har haft en særdeles uheldig sæson præget af skader. To operationer i det samme knæ og endnu en skade i februar betød, at han blot nåede seks kampe i hele sæsonen. Det gør det vanskeligt for Leicester at hente den pris, klubben håber på.

Interessen for den blonde dansker kan derfor afhænge af, hvor meget risiko potentielle købere er villige til at tage. Et lejeophold med en købsoption kan ende som den mest realistiske løsning, hvis ingen klubber ønsker at betale den ønskede transfersum.

Der er ingen tvivl længere: Yan Diomandé er den perfekte løsning i Liverpool

Victor Kristiansen nærmer sig Leicester-exit

Der har tidligere været meldinger om, at Jacob Neestrup og Panathinaikos har budt på spilleren, men det skulle angiveligt være faldet til jorden. Derudover har Nottingham Forest forhørt sig på den arbejdshidsige forsvarsspiller.

Victor Kristiansen er samtidig ikke den eneste dansker på vej mod udgangen. Jannik Vestergaard ser også ud til at være færdig i Leicester.

Den rutinerede midtstopper har fortsat et år tilbage af sin kontrakt, men meget tyder på, at klubben er villig til at ophæve aftalen for at spare lønkroner. Dermed kan begge danskere være fortid på King Power Stadium, inden transfervinduet lukker.

Nu er det kommet frem, at Manchester City er mulehår fra at slå den britiske transferrekord med en kæmpe sommertransfer. Læs mere.

Dolket af landsmand: Dansker fik afgørende rolle i Thomas Thomasberg-fyring

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce