Manchester United nærmer sig millionhandel - lægetjek er booket
Manchester United er få skridt fra at sikre sig den brasilianske midtbanespiller Andrey Santos.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano skal Chelsea-spilleren til lægetjek torsdag, inden handlen bliver gjort officiel.
Romano: “Here we go”
Romano oplyser, at Santos rejser til Manchester for at gennemføre de sidste formaliteter.
Den 22-årige brasilianer ventes at skrive under på en femårig kontrakt med mulighed for et ekstra år.
Manchester United betaler ifølge flere medier omkring 50 millioner pund for midtbanespilleren, mens Chelsea samtidig sikrer sig en videresalgsklausul på 10 procent.
Flere storklubber var interesserede
Andrey Santos har været eftertragtet på transfermarkedet.
Både Aston Villa, Tottenham, Manchester City og Newcastle undersøgte muligheden for at hente brasilianeren.
Det bliver dog Manchester United, der ser ud til at løbe med den eftertragtede midtbanespiller.
United stopper ikke her
Selv om Andrey Santos er tæt på et skifte til Old Trafford, fortsætter Manchester United jagten på flere forstærkninger.
Klubben har allerede en aftale på plads om Ederson fra Atalanta, og ifølge flere oplysninger står en tredje midtbanespiller også højt på ønskelisten.
Her nævnes Real Madrid-stjernen Aurélien Tchouaméni fortsat som en interessant mulighed.
Real Madrid sender klart signal
Et skifte bliver dog alt andet end billigt.
Ifølge spanske medier har Real Madrid ingen planer om at sælge den franske landsholdsspiller.
Kun et bud på omkring 180 millioner euro skulle kunne få den spanske storklub til at overveje et salg.
Stor sommer på vej i Manchester
Manchester United ser dermed ud til at være på vej mod en markant forstærkning af midtbanen.
Da en handel med Andrey Santos er tæt på, Ederson på vej og der fortsat er interesse i Aurélien Tchouaméni tyder meget på, at klubben endnu ikke er færdig på sommerens transfermarked.
Jude Bellingham med rørende besked efter Real Madrid-afsked



















