Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United i samtale med superstjerne hver dag

Af Emil Plovgaard
13.06.2025 Kl. 17:58

Manchester United foretager telefonopkald hver dag for at holde sig opdateret på Sporting-stjernen Viktor Gyökeres.

Sådan lyder meldingen fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.

De Røde Djævle vil gerne genforene Rúben Amorim med den svenske landsholdsspiller på Old Trafford denne sommer, og derfor holder man nøje øje med udviklingen omkring Gyökeres i den portugisiske hovedstad.

Den 26-årige svenskers forhold til Sporting-ledelsen er blevet mere anstrengt i løbet af de seneste uger, efter at klubbens præsident, Federico Varandas, hævdede, at klubben ikke har afgivet noget løfte om at lade Gyökeres gå for et billigt beløb denne sommer.

Den svenske landsholdsspiller var ellers af den overbevisning, at han kunne få lov til at forlade klubben for omtrent 522 millioner kroner.

Det bliver der nu sået alvorligt tvivl om efter udtalelserne fra Varandas og det faktum, at man i stedet har tænkt sig at henvise til frikøbsklausulen, der lyder på 743 millioner kroner.

Det er ikke en sum, Manchester United har tænkt sig at give, og det skal blive spændende at se, om Gyökeres får held med at forlade Lissabon denne sommer.

Den svenske angriber truer angiveligt med en strejke og nægter at spille for klubben igen.

Samtidig forlyder det, at Thomas Frank har smidt dansker på porten.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce