
Manchester United i chok: Han siger 'ja' til Real Madrid
Situationen omkring Manchester United-stortalentet JJ Gabriel tager endnu en opsigtsvækkende drejning.
Mens United fortsat forsøger at holde fast i den 15-årige offensivspiller, bliver Real Madrid nu meldt som førende i kampen om hans underskrift.
Ifølge talkSPORT har den spanske storklub lagt sig i front, men konkurrencen er langt fra ovre.
Barcelona og to unavngivne Premier League-klubber skulle også være interesserede i det engelske stortalent. Der har tidligere været meldinger om Manchester City som én af bejlerne.
Og JJ Gabriel skulle allerede have en klar drøm.
Hans foretrukne destination er angiveligt Real Madrid og Santiago Bernabéu. Samtidig skulle familien planlægge at flytte til Spanien, hvis et skifte bliver en realitet.
Netop dét kan dog vise sig at blive afgørende.
FIFA’s regler betyder nemlig, at spillere under 18 år som udgangspunkt ikke må skifte land. Hvis en mindreårig skal flytte til et andet land, skal familien kunne dokumentere, at flytningen sker af årsager, der ikke har noget med fodbold at gøre.
Dermed kan et potentielt skifte til Madrid blive mere kompliceret, selv hvis alle parter ønsker det.
Efter dramatisk exit: To Manchester United-stjerner får besked om at forsvinde
United forsøger at holde på juvelen
Sagen kommer efter meldinger om, at Gabriel ønsker at forlade Manchester United med øjeblikkelig virkning.
Michael Carrick har samtidig forsøgt at dæmpe situationen.
– Vi er nødt til at udvise en smule forsigtighed i denne sag. Han er en 15-årig dreng, siger Carrick ifølge Fabrizio Romano, hvor englænderen supplerer på følgende facon:
– Det handler om hans trivsel, beskyttelse og den omsorg, JJ har brug for. Situationen er, som den er, men vi skal være forsigtige med den måde, vi håndterer denne sag på.
Andetsteds er det kommet frem, at én stjerne fra AGF trækker overskrifter efter første sejr i 10 forsøg. Læs mere.
Han vil forlade Manchester United: Real Madrid vil snuppe ham her og nu
















