
Vil forlade United: Nu sender Carrick iskold besked
Michael Carrick og Manchester United forsøger at holde hovedet koldt i en sag, der har skabt betydelig opmærksomhed omkring klubbens akademi.
Det handler om blot 15-årige JJ Gabriel, som i øjeblikket befinder sig i en uafklaret situation på Old Trafford.
Manager Michael Carrick blev efter den seneste kamp spurgt ind til den unge offensivspiller, der gerne vil forlade klubben per omgående.
Den engelske cheftræner understregede dog, at der er grænser for, hvor meget der bør siges offentligt om sagen.
– Vi er nødt til at udvise en smule forsigtighed i denne sag. Han er en 15-årig dreng, siger Carrick ifølge Fabrizio Romano og tilføjer:
– Det handler om hans trivsel, beskyttelse og den omsorg, JJ har brug for. Situationen er, som den er, men vi skal være forsigtige med den måde, vi håndterer sagen på.
Bag kulisserne er situationen dog blevet langt mere opsigtsvækkende.
Chelsea bekræfter stort magtskifte: Han er færdig i klubben
Gigantklubber klar til at snuppe Manchester United-juvel
Ifølge The Athletic har Real Madrid rettet blikket mod JJ Gabriel, mens den unge spiller samtidig skulle have bedt Manchester United om at ophæve sin kontrakt.
United ønsker efter sigende fortsat at beholde ham. Angiveligt skyldes konflikten blandt andet, at Gabriel var blevet stillet en større rolle i udsigt denne sæson.
Flere europæiske storklubber følger situationen. Manchester City, Chelsea og Barcelona er blandt de klubber, der tidligere er blevet nævnt.
Gabriel har samtidig fået en stærk start på sæsonen for ungdomsholdet med fem mål i tre kampe.
Andetsteds er det kommet frem, at to Manchester United-stjerner får besked om at forsvinde efter ny fiasko.
Kæmpe brag venter: Her er fjerde runde af Carabao Cuppen
















