
Kasper Dolberg tæt på chokskifte
Kasper Dolberg var sat i forbindelse med flere klubber i sommerens transfervindue, hvor interesseren fra FCM også var til stede.
Den blonde dansker spillede en hovedrolle, da Ajax tirsdag aften leverede en overbevisende 5-1-sejr over Willem II.
Her kvitterede angriberen for tilliden fra start med både en scoring og to assists. Efter kampen handlede samtalen dog ikke kun om præstationen på banen.
Kasper Dolberg blev blandt andet spurgt ind til det netop overståede transfervindue, hvor hans fremtid i Amsterdam på et tidspunkt var uafklaret.
– Jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle gøre i transfervinduet. Jeg talte også med andre klubber. Men i sidste ende valgte jeg at blive i Ajax, fordi jeg tror på, det er det rigtige for mig, siger Dolberg ifølge AjaxLife.
Den 28-årige dansker erkender, at situationen blev gjort mere usikker af Ajax’ indkøb på angrebspositionen.
– Selvfølgelig var jeg i tvivl, fordi de havde hentet to angribere. Var jeg tæt på en transfer? Ikke ligefrem, men jeg talte naturligvis med andre klubber.
Kæmpe brag venter: Her er fjerde runde af Carabao Cuppen
Kasper Dolberg udtaget til landsholdet efter stærke præstationer i Ajax
Dolberg peger samtidig på, at han fortsat ser gode muligheder i Amsterdam.
– Jeg tror, jeg kan spille en stor rolle her. Vi har et stærkt hold. Vi kan vinde alt. Jeg vil gerne være en del af det. Det føltes som det rigtige sted at være.
En af klubberne, der forsøgte at hente ham, var FC Midtjylland. Den danske Superliga-klub havde flere gange kontakt til Dolberg, hvor dialogen efter sigende var langt fremme.
Parterne nåede dog aldrig til enighed om de økonomiske betingelser. FCM genoptog interessen omkring deadline, men denne gang blev det heller ikke til en aftale.
I stedet hentede midtjyderne Mileta Rajović på leje fra Legia Warszawa.
Dolberg bliver dermed i Ajax, hvor han nu har fået en særdeles stærk start efter transfervinduets afslutning.
– Vi har stadig meget at bevise, men vi har et godt fundament. Jeg er glad for at være en del af det. Jeg er glad for, jeg blev, siger han.
Andetsteds er det kommet frem, at Andoni Iraola vender tilbage til Bournemouth med en klar fordel. Læs mere.
Det siger Michael Carrick efter skuffende Manchester United-exit
















