
Manchester United har brudt Premier League-reglerne
Den nye sæson i Premier League er kun lige begyndt, men Manchester United har allerede brudt reglerne, kan Daily Mail nu fortælle.
Regelbruddet forklaret
Den engelske storklub er gået ind til denne sæson uden en sponsor på ærmerne, da kontrakten med DXC Technology er udløbet.
I Premier League er reglerne enkle på det område, og de går på, at klubber uden en ærmesponsor skal vise turneringens logo på begge ærmer.
523.000.000 kroner: Chelsea tæt på endnu en transfer
Daily Mail har bemærket, at Manchester United ikke overholdt den regel i sæsonens første kamp på udebane mod Hull City. Det var således kun det ene ærme, der havde Premier League-logoet klistret på.
Hvad sker der nu?
Ifølge Daily Mail har hverken Manchester United eller Premier League ønsket at kommentere på historien, men klubben har fået en venlig påmindelse om reglen.
Derfor ser det ud til, at De Røde Djævle slipper for en straf, men til gengæld går meldingen nu på, at begge ærmer vil være påført Premier League-logoet til det kommende opgør mod Ipswich på søndag.
Samtidig arbejder klubben stadig på at finde en ny ærmesponsor. Sådan en har klubben haft de seneste otte år, og det har været ganske indbringende for storklubben.















