Aston Villa-legenden fylder 72: Han var stjernen, der driblede sig til toppen - og blev ødelagt af skader
Aston Villa præsterede en pragtsæson da Birmingham-klubben vandt det engelske mesterskab i 1981. Peter Withe scorede mål på samlebånd og Gary Shaw blev det smukke køns darling. Men det var Tony Morley der imponerede mest med sine driblinger og oplæg fra venstre fløjen.
William Anthony Morley kan fejre fødselsdag i dag (72 år).
Boybandet
I musikbranchen taler man nogle gange om, at en kunstner eller et band kan have et såkaldt ”one-hit wonder”. Det er ikke helt ved siden af at sammenligne dette med den momentane succes, som manager Ron Saunders’ to unge fyre i angrebet nød i 1981.
Gary Shaw og Tony Morley lignede et boyband tilsammen med deres lyse hår og lange lokker. Shaw var en purung opportunistisk angriber med et godt skud i støvlen, og Morley var en sand driblekonge på venstre wing-positionen, hvorfra han kunne komme til baglinjen og servere indlæg eller skrå ind i banen og skyde på mål. Han havde en god sparketeknik med begge ben.
Saunders hentede Morley i Burnley, hvor han regnedes som et uforløst talent. De to unge stjerneskud brød igennem samtidig og skabte en enorm – om end relativt kortvarig – hype. I 1980/81-sæsonen gik alt op i en højere enhed for dem, og de var nøglefigurerne i Villas himmelflugt.
Til at supplere sine to nye blonde superstars valgte Ron Saunders en spøjs spiller. Peter Withe var lige knap 30 år på det tidspunkt, og det var ikke for ingenting, at man kaldte ham ”the Great Wanderer”. Han havde på ti år spillet i ti forskellige klubber, mange af dem ret obskure og med afstikkere til Sydafrika og USA. Uden at opnå den helt store succes. Saunders så i den skæggede, lidt akavede, høje centerforward en erfaren makker til Shaw/Morley-konstellationen. Sammen blev de tre Aston Villas sprudlende offensiv i 1981-triumfen.
Duel med Ipswich
Langt hen ad vejen så det dog ud til, at det skulle blive Bobby Robsons Ipswich Town, der skulle løbe med palmerne. Ipswich havde et enormt velfungerende kollektiv med masser af interessante topspillere, og mand for mand var the Tractor Boys klart stærkere end Aston Villa. Med profiler som Mick Mills, Allan Hunter, Kevin Beattie, John Wark, Alan Brazil, Paul Mariner og hollænderne Frans Thijssen og Arnold Mühren lignede Ipswich det team, der skulle udnytte, at de ”normale” tophold havde en dårlig sæson. Robsons drenge var da også det mest scorende hold i ligaen det år med 77 mål i 42 kampe, et mål bedre end Southampton med Kevin Keegan. Og i UEFA Cup turneringen brillerede Portman Road-holdet ved at gå hele vejen og vinde trofæet og de to finaler over hollandske AZ Alkmaar. Ipswich var kommet fra start i ligaen med 15 kampe som ubesejret, men mod slutningen gik der gummiben i den.
Med fire kampe tilbage havde Ipswich en lille fordel frem for Villa, men det lykkedes dem kun at få et enkelt point, og så gik mesterskabet til Ron Saunders’ mandskab trods et nederlag på Highbury i deres sidste kamp. Anfører Dennis Motimer, en af de bedste engelske midtbanespillere der aldrig fik en landskamp, kunne hæve mesterskabspokalen.
Peter Withe satte en tyk streg under sit sene gennembrud ved at blive topscorer med 20 mål. Publikumsdarlingen Gary Shaw var lige efter med 18. Og Tony Morley fik landsholdsdebut for England i november og opnåede sine i alt seks kampe for Three Lions på præcis et år.
Karrieren blev ødelagt af skader
Mesterskabssuccesen blev fulgt op med Europa Cup triumfen året efter, hvor Peter Withe profiterede af et oplæg fra Tony Morley, og afgjorde finalen mod FC Bayern.
Siden gik det desværre drastisk ned ad bakke for den driblestærke wing. Tony Morleys karriere blev nemlig siden hæmmet af en række skader. Han opnåede 6 landskampe for England, men blev ikke udtaget til VM-truppen i 1982.
Efter en periode med mange skader spillede Morley i to omgange for WBA, men han kunne ikke genfinde magien, og det blev aldrig helt godt. Han sluttede til sidst karrieren med ophold i USA og på Malta.
