
Manchester United bekræfter rekordhandel
Det er lykkedes for den engelske storklub Manchester United at lave et salg så sort, at det har slået transferrekord forud for den kommende sæson.
De Røde Djævle har således bekræftet, at man har solgt den 22-årige tjekke Radek Vitek til Championship-klubben Middlesbrough.
Særlig årsag gør det umuligt for Erling Haaland at blive anfører
Prisen for målmanden kan løbe op i 122 millioner kroner, og det gør ham til den dyreste målmand nogensinde købt i The Championship. Det skriver Goal.
Han er samtidig også den dyreste spiller, som Middlesbrough, der drømmer om at rykke op i Premier League, har hentet til klubben.
Radek Vitek har imponeret
Målmanden var i den forgangne sæson udlejet til Bristol City, hvor han imponerede og holdt målet rent i 12 kampe. Han blev også kåret som årets spiller i klubben.
Det har fået Middlesbrough til at smide 122 millioner kroner efter ham, og samtidig har Manchester United også sikret sig en videresalgsklausul på 35 procent.
Derudover har klubben også en ret til at matche ethvert fremtidigt bud, mens der også er skrevet en tilbagekøbsklausul ind i aftalen.
De seneste sæsoner har Radek Vitek været udlejet, og han har aldrig fået spilletid på førsteholdet hos Manchester United, hvorfor han også har ønsket at skifte klub.



















