Annonce
Annonce

Manchester United bekræfter historisk ændring: Nyt stadion får plads til 100.000 fans

09.07.2026 Kl. 13:48

Manchester United er kommet endnu tættere på opførelsen af et nyt kæmpestadion.

Premier League-giganten har nu bekræftet placeringen af det kommende stadion, der efter planen skal få plads til hele 100.000 tilskuere og blive det største fodboldstadion i England.

Det nye stadion – foreløbigt omtalt som “New Trafford” – skal bygges cirka 350 meter nordvest for det nuværende Old Trafford.

United offentliggjorde torsdag nyheden som endnu en milepæl i klubbens store plan om at forvandle området omkring det historiske stadion.

– Manchester United har i dag bekræftet den foreslåede placering af klubbens nye stadion med 100.000 pladser. Det markerer endnu en vigtig milepæl i den langsigtede vision om at forvandle området omkring Old Trafford, lød det i klubbens udmelding.

Det nye stadion er en del af en større udviklingsplan for Trafford Wharfside-området, hvor Manchester United ønsker at skabe et nyt sports- og underholdningscentrum.

Nyt stadion skal koste milliarder

Projektet forventes at koste omkring 2 milliarder pund (17,5 milliarder kroner) og vil gøre Manchester Uniteds nye hjemmebane til Englands største stadion.

Artiklen fortsætter efter billederne.

Foto: Manchester United
Foto: Manchester United
Foto: Manchester United

Med sine 100.000 pladser vil det overgå Wembley Stadium og kun være overgået i Europa af Barcelonas Camp Nou, når renoveringen af den spanske storklubs stadion står færdig.

Planen er, at det nye stadion ikke kun skal bruges til fodboldkampe.

Manchester United ønsker at skabe en arena, der kan generere indtægter året rundt med blandt andet koncerter og store sportsbegivenheder.

En lignende model bruges allerede af Tottenham Hotspur Stadium, som både har lagt græs til NFL-kampe, rugby og store musikarrangementer.

Derfor forlader Manchester United Old Trafford

Old Trafford er et af verdens mest ikoniske fodboldstadions og har været klubbens hjemmebane siden 1910.

Manchester United har tidligere undersøgt mulighederne for at udvide det eksisterende stadion, men flere udfordringer har gjort projektet svært.

En jernbanelinje bag Sir Bobby Charlton Stand har blandt andet begrænset mulighederne for en større udvidelse.

Samtidig har stadionets tilstand været et stigende problem.

Artiklen fortsætter efter billedet.

IMAGO / News Images

Under hjemmekampen mod Arsenal i 2024 begyndte regnvand eksempelvis at trænge ind på tribunerne, hvilket igen satte fokus på behovet for en moderne løsning.

Klubbens medejer Sir Jim Ratcliffe har længe været fortaler for et nyt stadion og har tidligere kaldt projektet for muligheden for at skabe et “nationalt stadion i det nordlige England”.

– Det er på tide, at nogen bygger et nationalt stadion i det nordlige England, sagde Ratcliffe i 2024.

United fortsætter jagten på nye spillere

Mens stadionplanerne tager form, arbejder Manchester United også på at styrke holdet frem mod næste sæson.

Michael Carricks mandskab nærmer sig angiveligt en aftale om brasilianske Ederson, mens klubben også skulle have sikret sig midtbanetalentet Andrey Santos fra Chelsea i en handel til omkring 50 millioner pund.

Derimod ser jagten på Real Madrid-stjernen Aurélien Tchouaméni ud til at være afsluttet, efter franskmanden angiveligt nærmer sig en ny langtidsaftale med den spanske gigant.

Brian Riemer får trist besked

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce