Mads Hermansen i vildt skifte?
Chelsea har denne sommer fået ny manager, og det kan være godt nyt for danske Mads Hermansen.
Han hedder Enzo Maresca, og han er hentet til fra Leicester.
Læs også: Går markant ned i løn: Lukaku enig med ny klub
Han har angiveligt set sig lun på danske Mads Hermansen, som han arbejdede sammen med hos The Foxes.
Det rapporterer journalist på Daily Mail, Tom Collomosse.
Dermed er The Blues altså efter sigende på jagt efter endnu en målmand på trods af, at Robert Sánchez og Djordje Petrovic blev hentet til klubben i 2023.
Sánchez begyndte den forgangne sæson som førstevalg i buret, men herefter begik han en række brølere, og i december mistede han sin plads til Petrovic, da han blev skadet. En skade, han ikke formåede at rejse sig fra.
Mads Hermansen koster i omegnen af 398 millioner kroner, så Chelsea skal af med en større sum.
Hermansen, der blev født i Odense, skiftede Brøndby ud med Leicester i sommeren 2023 for omkring 57 millioner kroner.
Dermed vil The Foxes lande en større fortjeneste, såfremt man kan indfri sit priskrav.
Danskeren holdt målet rent 13 gange for The Foxes i den seneste sæson, hvor man sikrede sig oprykning fra The Championship.
Skulle Mads Hermansen foretage skiftet fra Leicester til Chelsea, vil han følge i fodsporene på Maresca og Kiernan Dewsbury-Hall, der begge har foretaget det samme skifte denne sommer.
Chelsea rejser mandag til USA til en turné til forberedelserne frem mod den kommende sæson, og man er angiveligt på markedet efter en ny målmand, kantspiller og angriber, inden transfervinduet lukker.
Det ser dog ud til at blive en travl sommer på Stamford Bridge under alle omstændigheder, da klubben allerede har hentet seks nye spillere denne sommer.
Læs også: Gigantklub vil hente N’Golo Kanté
Klubben forsøger dog at forstærke sig yderligere i et forsøg på at kvalificere sig til Champions League i den kommende sæson.