Liverpool rydder op: Siger farvel til syv store stjerner
Liverpool står over for et markant transfervindue, hvor op mod syv spillere kan forlade klubben.
Under Arne Slot er et generationsskifte i gang, hvorfor det tyder på, at sommeren 2026 bliver et afgørende vendepunkt for den engelske storklub.
Flere profiler fra klubbens gyldne æra nærmer sig slutningen, mens nye navne allerede er på vej ind.
Andy Robertson er færdig på Anfield efter mange succesfulde sæsoner. Den arbejdshidsige skotske venstreback har været en af de mest stabile profiler siden ankomsten fra Hull i 2017 og har spillet en nøglerolle under både Jürgen Klopp og Arne Slot.
At klubben angiveligt ikke har tilbudt Robertson en ny kontrakt, sender et klart signal: The Reds ønsker at forynge truppen.
På venstrebacken peger meget på, at Milos Kerkez skal tage over på permanent basis, mens Kostas Tsimikas kan få en vigtig rolle som reserve.
Robertsons afgang bliver ikke kun et sportsligt tab, men også et farvel til en af de sidste markante ledere fra mesterskabsholdet.
Se den her: Liverpool præsenterer ikonisk trøje

Salah forlader også Liverpool
Mohamed Salah er uden tvivl det største navn blandt de brutale afgange.
Efter næsten et årti i klubben bliver det til et endeligt farvel til den egyptiske superstjerne. Med over 250 mål har Salah været et symbol på Liverpools succes og et ikon i den moderne Premier League-æra.
Men tiden arbejder imod ham. Han fylder 34 til sommer, og selvom han stadig leverer, er hans eksplosivitet dalende.
Samtidig har der været tegn på spændinger mellem ham og Arne Slot, hvilket gør et brud mere sandsynligt.
Saudi-Arabien nævnes fortsat som den mest oplagte destination, men også MLS og en retur til Italien er i spil.
Salah sender brutal stikpille til Arne Slot
Flere profiler kan følge med ud
Udover Robertson og Salah er der usikkerhed omkring Alisson Becker og Virgil van Dijk.
Den brasilianske førstemålmand har angiveligt en mundtlig aftale på plads med Juventus, selvom forhandlingerne trækker en kende ud. Udover førstemålmanden er Virgil van Dijk også i gang med sit sidste år af sin kontrakt med Merseyside-klubben.
Kulturinstitutionen har været med til at definere The Reds gennem talrige sæsoner, men til sommer kan eventyret i Beatles-byen slutte.
Samtidig kan spillere som Wataru Endo, Federico Chiesa og Curtis Jones blive solgt.
Liverpool arbejder allerede på erstatninger. Særligt Lamine Camara fra AS Monaco fremhæves som en kommende nøglespiller i den røde del af Merseyside.
Derudover er Yan Diomandé fra RB Leipzig, Bradley Barcola fra PSG og Jarrod Bowen kædet kraftigt sammen med et sommerskifte til Anfield.
Alt peger derfor på en sommer, hvor klubben fra Beatles-byen siger farvel til en æra – og tager hul på en ny.
Nu forlyder det, at Xabi Alonso vil foretage en kæmpe udrensning i Chelsea, hvor kun tre stjerner er fredet. Læs mere.



















