Århusianeren der blev inkarnationen af KB
Poul Henrik Eigenbrod fylder 70 år i dag.
Henrik Eigenbrod blev født i Svendborg, men voksede op i Århus, hvor han primært spillede for AIA/Tranbjerg.
I 1975 var han med til at spille den gamle arbejderklub op i 3. division. I 1977 var det værnepligt der ledte ”Eige” til hovedstaden, hvor han gik i KB.
På det tidspunkt spillede Eigenbrod fortrinsvis på midtbanen, hvor man profiterede af hans gode teknik, suveræne overblik og fremragende sparketeknik.
Han faldt meget hurtigt ind i den særlige KB-stil, hvor det fremadrettede, teknisk betonede fodbold havde højeste prioritering.
På Tommys U-landshold
I 1978 kom Eigenbrod med på Tommy Troelsens stærke U-landshold, der også talte navne som Preben Elkjær, Ivan Nielsen og Allan Hansen. Det indbragte en kvartfinaleplads i EM for U-landshold mod Bulgarien.
Desværre havde Troelsen de samme problemer mht. de udlandsprofessionelle som Kurt Nielsen, når landsholdet skulle udtages. Klubhensyn vejede tungest, og klubberne kunne holde på spillerne, hvilket betød, at danskerne måtte undvære Søren Lerby, Frank Arnesen og Carsten Nielsen til de to kvartfinaleopgør.
Efter en flot 4-1-sejr i snevejr i Idrætsparken så semifinalepladsen ud til at være inden for rækkevidde, men i en skandalekamp foran 20000 tilskuere på Levski Stadion i Sofia, tabte danskerne med 3-0 og mistede muligheden for at gå til tops i Europa.
Efter en omskoling til centerforsvarer indgik Henrik Eigenbrod på fineste facon i en lang klubtradition for konstruktive defensivspillere, der trækker tråde tilbage til navne som Middelboe, Valdemar Laursen, Oscar Jørgensen og Henning ”Herbert” Helbrandt. Med sin lettere risikobetonede tilgang lignede Eigenbrod sidstnævnte ikke så lidt.
Forrygende konstruktiv forsvarer
Mesterskabssæsonen i 1980 kastede også en udtagelse til A-landsholdet af sig. Henrik Eigenbrod måtte dog nøjes med en bænkeplads i første omgang, men spillede til gengæld på politilandsholdet sammen med bl.a. Poul Kristiansen og Jørn Damm fra B.1903, Steen Ryborg fra Frem, Hans Henrik Ditlevsen fra Næstved og Poul Arne Andersen fra Randers. Foruden selvfølgelig klubkammeraten fra KB, Ole Qvist.
Debuten på det ”rigtige” landshold måtte vente indtil april 1981, hvor Eigenbrod spillede en udmærket kamp i en 2-1-sejr over Rumænien.
I det hele taget var KB’eren en gevinst for landsholdet. I hans 9 optrædener i rød-hvidt sejrede Danmark i de 8. Kun i Norge i juni 1982 blev det til nederlag, i dét der blev Michael Laudrups landsholdsdebut. Eigenbrod gav flere gange prøver på sit brandhårde spark, og scorede to gange i landsholdsregi, bl.a. på et vidunderligt frisparksbrag mod Finland i august 1981.
Ricardos langbold
I sommeren 1982 købte hollandske AZ Alkmaar den teknisk dygtige forsvarer for 300000 kr. Georg Kesslers Alkmaar havde haft en massiv fremgang i årene forinden, hvor man vandt det hollandske mesterskab og nåede UEFA Cup finalen med spillere som Kristen Nygaard, Kees Kist og Hugo Hovenkamp, men efter mesterskabstriumfen i 1981 skete der en afmatning.
Træneren og flere profiler søgte væk, og da Henrik Eigenbrod havde spillet to sæsoner i AZ, måtte klubben skære ned i lønninger og spillertrup, for at holde skindet på næsen økonomisk. Det bevirkede at ”Eige” rejste hjem til Danmark.
Det var nok ventet at det ville blive til KB, men Richard Møller Nielsen ville have den kloge forsvarer til OB, og fremkom med et godt tilbud. I Odense satte Ricardo sin nye sweeper til at sparke lange bolde. Så lange og præcise som muligt.
Jeg husker, at jeg fandt det fuldkommen absurd at benytte en af landets mest konstruktive spillere som gedigen losseko. Men Eigenbrod medvirkede til at stabilisere OB, og kom atter på landsholdet. I september 1984 fik Henrik Eigenbrod således sin sidste landskamp mod Østrig i Idrætsparken, og man må sige at han tog afsked med nationalmandskabet med manér, for han scorede med et drømmehug i Danmarks 3-1-sejr.
Politibetjenten rykkede atter til København i 1985, og rundede karrieren af i KB i 1988.
I dag er Henrik Eigenbrod direktør i KB-Hallen og tjener den klub, som han – trods sit fynske/århusianske ophav – blev inkarnationen af.



















