Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool lander det dyreste indkøb nogensinde

Af Alexander Walther Petersen
11.06.2025 Kl. 09:02

Liverpool er millimeter fra at lande det dyreste indkøb nogensinde.

Det drejer sig om 22-årige Florian Wirtz fra Leverkusen.

Transferbomben er nemlig sprængt ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano, der sent tirsdag aften skrev de tre famøse ord: HERE WE GO.

Nu mangler der kun få detaljer, så kan rekordskiftet bekræftes. Et lægetjek er allerede planlagt, hvorefter offensivspilleren kan iføre sig den røde trøje.

Salget af den 22-årige Leverkusen-juvel bliver dermed den største handel i tysk fodboldhistorie, men det stopper ingenlunde her med at smadre rekorderne.

Handlen løber efter sigende op i over 1,1 milliarder kroner, når alle bonusser bliver medregnet ifølge Romano. Derfor bliver den tyske landsholdsspiller den dyrestindkøbte spiller i Liverpool nogensinde.

Den nuværende rekord er Darwin Nuñez i besiddelse af – han kostede over 700 millioner kroner for knap tre år siden.

I dette tilfælde vil Moises Caicedo-handlen fra Brighton til Chelsea i sommeren 2023 blive den næstdyreste.

Arne Slot og kompagni har allerede købt flere stjerner. Herunder Jeremie Frimpong i Leverkusen, mens Milos Kerkez fra Bournemouth er på vej.

Nu kan klubben fra Beatles-byen snart glæde sig over ankomsten af den tyske topspiller, der allerede har været på boligjagt i Merseyside-området.

Der er fuld gang i transfervinduet hos Premier League-klubberne – du kan få hele overblikket herunder:

FØLG TRANSFER LIVE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce