Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool bekræfter sen transfer efter deadline

Af Emil Plovgaard
31.08.2024 Kl. 09:55

Liverpool har offentliggjort en transfer efter vinduets lukning natten til lørdag.

Således bliver 19-årige Kaide Gordon udlejet til Norwich for resten af sæsonen, oplyser Championship-klubben på sin hjemmeside.

Læs også: Slot forventer ingen Chiesa på Old Trafford

Gordon ville ikke have fået meget spilletid på Anfield, såfremt han var blevet, særligt ikke efter Federico Chiesas ankomst til Merseyside.

Gordon følger Ben Doak, der er lejet ud til Middlesbrough, ud af døren i håbet om regelmæssig spilletid, der kan fordre udviklingen.

Norwich solgte for nylig Abu Kamara til Hull, og det har efterladt en plads på holdkortet til Gordon, som Liverpool hentede i Derby i 2021.

I sommer skrev han under på en længerevarende kontrakt med The Reds.

Gordon har spillet syv kampe for førsteholdet siden sit skifte til klubben.

Han debuterede mod netop Norwich i Carabao Cuppens tredje runde i 2021/22-sæsonen.

Dengang udgjorde han en fronttrio sammen med Takumi Minamino og Divock Origi i en sejr, der blev kørt hjem med cifrene 3-0.

Gordon spillede en vigtig rolle i vinteren 2021/22-sæsonen, hvor både Mohamed Salah og Sadio Mané var bortrejst til African Cup of Nations.

Gordon missede hele 2022/23-sæsonen som følge af skader, men der var lovende ord fra daværende Liverpool-manager Jürgen Klopp, da han atter blev klar.

– Fra første dag tilbage til træning, indså vi alle, at hvad vi havde manglet, havde vi allerede.

Læs også: Storklub forsøgte at kapre Chiesa-transfer

– Så der skete ikke det store. Han er stadig en fantastisk spiller, stadig utrolig ung og nu igen inde omkring førsteholdet. Vi forsøger at give ham så meget spilletid som muligt på U21-mandskabet, lød det fra tyskeren.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce